01/11-13
-
Pressemeddelelse
Nu smager marcipanen af lakrids, orange eller mint/chokolade
Årets søde nyhed: Det er blevet meget nemmere og lidt sjovere at lave sin egen lækre konfekt med de tre nye og færdigblandede smagsvarianter fra Odense Marcipan
De nye smagsberigede marcipaner er gode til konfekt og desserter, uanset om favoritsmagen er lakrids, orange eller mint/chokolade. De smager alle forrygende i kombination med marcipanens sødmefyldte mandelsmag.
Færdigblandet marcipan med smag er også utroligt nemt at arbejde med og helt klar til brug i konfekt og desserter.
Der kan f.eks. hurtigt trilles kugler og overtrækkes med chokolade - og wupti - så er konfekten med lakridssmag, orangesmag eller mint/chokolade-smag klar til servering.
Marcipan med smag kommer i fine 150 g pakker og koster ca. 20 kroner i butikkerne.
Konfekt mintstykker
150 g Odense Marcipan Mint & Chokolade
150 g mørk chokolade
150 g hvid chokolade
Skær mintmarcipanen i ca. 18 firkanter, og dyp halvdelen i smeltet hvid chokolade og den anden halvdel i smeltet mørk chokolade.
Inden chokoladen størkner tegnes streger med modsatte farve chokolade, og der laves mønster ved at trække en ren strikkepind eller tandstikker igennem chokoladen.
Lakridsmarcipan med stempeldekoration
150 g Odense Marcipan Lakrids
200 g lys chokolade
100 g mørk chokolade (som stemples)
Skær lakridsmarcipanen i ca. 18 firkanter, og dyp i smeltet lys chokolade. Kom mørk smeltet chokolade på toppen, og sæt et stempel på indtil chokoladen er størknet.
Tips: Stempler kan købes i hobbybutikker. Hvis man anvender et stempel af metal, kan det sættes på frost inden anvendelse. Så er det nemt at få af, når chokoladen er størknet.
Foto1:
De 3 nye marcipaner med smag fra Odense Marcipan er færdigblandet og
klar til brug. Der kan vælges mellem lakrids, orange og mint/chokolade.
Foto2:
Konfekt mintstykker med chokolademønster
Foto3:
Lakridsmarcipan med stempeldekoration i chokolade
Pressekontakt
Gitte Elkær Bruun
+45 63 11 72 00