Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/11-14   -   Pressemeddelelse

Ideer til adventskage og den første julekomsammen



Nye juleopskrifter: Når det første adventslys tændes, og vi mødes med familie og gode venner, kan disse hjemmelavede julefristelser nydes til den første julehygge. Æbleskiver med marcipan passer godt til den varme gløgg og den lækre kiksekage, fyldt med chokolade og nougat, er rigtig lækker til julekaffen.

Først lidt historie: Advent omfatter de fire søndage forud for d. 25. december, og den første søndag i advent markerer altid den dato, der indleder kirkeåret. Adventskransen med de fire lys kom til Danmark via Sønderjylland omkring 1900. Men først under besættelsen fik advents-kransen sin helt store udbredelse i resten af Danmark.

Æbleskiver med kransekage og æblekompot

2 små æbler
50 g sukker
200 g mel
En kvart tsk. salt
1 tsk. sukker
En halv tsk. kardemomme, stødt
4 æg
2,5 dl piskefløde
50 g smeltet smør
100 g Odense Kransekage eller marcipan
Smør til bagning

Halvér æblerne, fjern kernehuset og skær dem i små tern. Bring æbler og sukker langsomt i kog og lad dem simre til de er møre."¨

Bland hvedemel, salt, sukker og kardemomme. Pisk æggeblommer og fløde sammen og rør det i melet. Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen. Vend til sidst smeltet smør
i dejen."¨

Varm æbleskivepanden op og kom lidt smør i hvert hul. Fyld hullerne trekvart op med dej og kom efter 1 minut lidt æblekompot samt marcipan i hver. Vend dem når de begynder at stivne i kanten, men stadig er flydende i midten."¨

Hold æbleskiverne varme i ovnen og servér drysset med flormelis.

Kiksekage med chokolade og nougat

250 g smør
250 g mørk chokolade
250 g Odense Nougat
100 g flormelis
4 past. æggeblommer
30 firkantede vaniljekiks, ca. 190 g

Beklæd en aflang bageform, ca. 1,5 liter form (ca. 10x28cm), med plastfilm.
Smelt smørret for svag varme i en gryde. Hak den mørke chokolade og skær nougat
i små tern. Tag gryden med smørret af varmen.

Rør halvdelen af smørret sammen med hakket mørk chokolade i en skål og resten sammen med nougat i en anden skål. Rør til chokoladen/nougaten er helt smeltet.

Pisk flormelis og æggeblommer til en let og luftig masse. Rør halvdelen i chokoladesmørret og resten i nougatsmørret. Rør til blandingen er glat og blank.

Kom lidt af den mørke chokoladecreme i bunden af formen og læg et lag kiks ovenpå.
Kom derefter et lag nougatcreme på og fortsæt skiftevis med kiks og de to slags cremer. Slut af med halv nougatcreme og halv chokoladecreme og glat overfladen.

Stil kiksekagen i køleskabet til den skal serveres. Skær den i skiver og servér.

---

Til redaktionen: Kildeangivelse ved online anvendelse
Ønskes opskrift fra Odense Marcipan anvendt i online medier,
skal "kilde: www.odense-marcipan.dk" fremgå med direkte link
til opskriften på hjemmeside:
http://www.odense-marcipan.dk/opskrifter/juleopskrifter/aebleskiver-med-kransekage-og-aeblekompot.aspx
http://www.odense-marcipan.dk/opskrifter/chokoladekage/kiksekage-med-chokolade-nougat.aspx

Billeder


Pressekontakt

Gitte Elkær Bruun
  +45 63 11 72 00

Firma

Odense Marcipan A/S
Toldbodgade 9-19
5000 Odense C, Danmark

  +45 63 11 72 00

http://www.odense-marcipan.dk

Modtag nyheder fra Odense Marcipan A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire