Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/11-15   -   Pressemeddelelse

Årets julekonfekt - ideer, tips og nye opskrifter



Nougatknas, pistaciebrød og lakridsdrømme kan både laves med ægte chokolade og overtræk. Og hvad skal du så vælge? For der er forskel på chokolade og overtræk. Både med hensyn til smag og arbejdsmetoder. Og det er godt at vide, når årets hjemmelavede julekonfekt skal overtrækkes.


Der findes både chokolade som blok, plader og knapper samt overtræk i flere varianter i butikkerne. Og så kommer spørgsmålet. Hvad skal man vælge? For der er stor forskel.

Om du anvender ægte chokolade eller overtræk til konfekt er en smagssag. Og her skal du tage stilling til, om du prioriterer smag, eller om det skal være nemt at arbejde med og altid lykkes. Men du kan være ganske rolig - begge smager godt og smager af jul og julekonfekt.

Forskellen er nemlig, at overtræk er sødere end ægte chokolade og ikke har samme smag af kakao. Overtræk indeholder nemlig vegetabilsk fedt i stedet for kakaosmør.

Til gengæld er overtræk nemt at arbejde med. Det skal smeltes og behøver ikke temperering for
at få en flot blank overflade. Chokolade kræver korrekt temperatur (temperering) for at opnå et vellykket resultat. Det er der god vejledning om i "Den Søde Skole" på www.odense-marcipan.dk

Nye opskrifter på lækkert julekonfekt

Nougatknas

1/4 dl koldt vand
100 g sukker
50 g saltede peanuts
150 g Odense Blød Nougat
50 g mælkechokolade eller lys overtræk

Kom vand og sukker i en kasserolle og lad sukkeret smelte. Lad det brune en smule. Tag kasserollen af varmen og vend peanuts i. Hæld massen ud på bagepapir i en bradepande.
Lad sukkermassen afkøle og sætte sig. Knus sukkermassen i en foodprocessor eller en morter.

Smelt nougat og chokolade over vandbad. Lad nougatmassen sætte sig en smule og fyld den i
en sprøjtepose med stjernetyl. Sprøjt nougatmassen i små folieforme og top med peanutknas.
Sæt konfekten i køleskabet og servér den kold.

Pistaciebrød

50 g grønne pistaciekerner
150 g Odense Marcipan Grov
2-3 tsk. fint revet limeskal (usprøjtet)
4 spsk. limesaft
2-3 spsk. flormelis
200 g hvid overtræk eller hvid chokolade
Hakkede pistaciekerner til pynt

Hak pistaciekernerne fint og ælt den sammen med marcipan, limeskal og limesaft. Kom flormelis i og ælt til konsistensen er fin. Sæt massen koldt og lad den hvile.
Del massen i 32 stykker og tril små marcipanbrød. Temperer chokoladen over vandbad og overtræk de små marcipanbrød. Drys dem med hakkede pistacienødder og lad overtrækket sætte sig.
Servér marcipanbrødene kolde.

Lakridsdrømme

150 g Odense Marcipan Lakrids
2 cl kirsebærlikør
200 g hvid chokolade eller hvid overtræk
Lakridspulver

Ælt marcipanen med kirsebærlikør. Tril ca. 20 kugler af massen og sæt dem koldt.
Temperer chokoladen over vandbad og kom lakridspulver i en skål. Overtræk marcipankuglerne med hvid chokolade og rul dem derefter i lakridspulver.
Sæt konfekten koldt i et par timer til den har sat sig og servér.

TIP: Er massen for klistret kan du komme lidt flormelis på hænder og skærebræt.


Billeder


Pressekontakt

Gitte Elkær Bruun
  +45 63 11 72 00

Firma

Odense Marcipan A/S
Toldbodgade 9-19
5000 Odense C, Danmark

  +45 63 11 72 00

http://www.odense-marcipan.dk

Modtag nyheder fra Odense Marcipan A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire