14/12-15
-
Pressemeddelelse
Julemarcipanen støtter Julemærket
Julemærkehjemmene støttes med donation fra en af julens danske traditioner
Julen er også børnenes fest og her midt i december har Odense Marcipan doneret 100.000 NOK til Julemærkefonden, som driver fire Julemærkehjem i Danmark.
Selve donationen kommer via Odense Marcipans norske ejer Orkla og koncernens Friends Fund, som støtter projekter og organisationer, der gør en forskel lokalt. Støtten gives primært indenfor "ernæring og helse", og der må også gerne udvises "samfundsansvar".
- Vi føler, at Julemærkefonden gør en meget dedikeret indsats for mange børn og deres familier. Og vi håber, at donationen kan bidrage til driften af Julemærkehjemmene, hvor børnene lærer gode vaner med hensyn til kost, motion og den måde som vi behandler hinanden på, fortæller direktør Niels S. Søgaard fra Odense Marcipan.
Julemærkefonden driver i alt fire Julemærkehjem i Danmark, der er et tilbud til børn mellem 7 og 14 år, som i løbet af et 10-ugers ophold får hjælp til at styrket selvværdet, en sundere livsstil og mulighed for at knytte nye venskaber. 750 børn og unge får ophold på et Julemærkehjem hvert år, og det er gratis for en familie at få et barn på Julemærkehjem.
Julemærkehjemmene drives for de midler, som Julemærkefonden samler ind året rundt - blandt andet ved privat støtte og donationer og ved salg af Julemærker. Og med et faldende antal breve og et vigende salg af Julemærker er det fortsatte hjælpearbejde helt afhængigt af donationer.
Billedtekst:
Odense Marcipans direktør Niels S. Søgaard (tv) overrækker donationen på 100.000 NOK til direktør Søren Ravn Jensen fra Julemærkefonden ved Odense Postorkesters årlige julekoncert på Odense Rådhus. De to direktører flankeres af dirigent for orkestret Carsten Rungstrøm (th).
Relevant information
Doneringslink Julemærkehjemmene
http://www.julemaerket.dk
Pressekontakt
Niels S. Søgaard
Adm. direktør
20107660