15/08-11
-
Pressemeddelelse
10 års jubilæum i forrygende form!
Det var en epokeskabende nyhed, da BCA Autoauktioner og LeasePlan i 2001 introducerede begrebet onlineauktioner for danske autoforhandlere. 10 år efter er konceptet stadig i succesfuld vækst.
Visionen var krystalklar.
De fremsynede virksomheder, BCA og LeasePlan, ville være bannerfører indenfor nye salg, da de introducerede den unikke mulighed for onlineauktioner for autoforhandlere.
"Vi havde længe spekuleret over, hvordan man mest effektivt kunne få den stadig stigende strøm af gode leasede biler ud til forhandlerne. Løsningen blev internettet, da man hér nemt og bekvemt kan sidde overalt i Danmark og kigge på vores store udvalg," fortæller BCAs direktør, Finn Haargaard.
Visionen er til fulde opfyldt. Sidenhen er det populære koncept, der startede og blev udviklet hos BCA i Danmark, gået sin sejrsgang i hele Europa.
Den spæde begyndelse
Da idéen om onlineauktioner først blev fosteret, var man ikke så computervant som i dag. Det betød, at enkle forhandlere stadig tastede deres bud ind via telefaxen under de første auktioner. Men BCA investerede massivt i afholdelse af informationsmøder, hvor man forklarede autoforhandlerne, hvad man skulle bruge af udstyr, og hvordan man bød.
Nu, 10 år efter, er faxen blevet overflødiggjort og konkurrencen større. I dag har BCA ansat et helt team kun til varetagelse af onlinesalget for en række forskellige sælgere. Hvert år bliver der handlet op mod 10.000 biler gennem systemet. Og det er ikke uden grund. Auktionshuset i Vejle gør nemlig noget ekstra ud af sine biler.
Omdømme betyder alt
Køb af biler på internettet bunder nemlig i troværdighed, godt omdømme - og solide samarbejdspartnere. Alt dette besidder BCA qua 39 år på det danske marked samt samarbejdet med bl.a. LeasePlan, der i dag er det førende selskab i verden inden for fleet management. I Danmark administrer LeasePlan over 23.000 biler for virksomheder og kommuner.
"Internetauktioner er en tillidssag. Du skal vide, at sælgeren virkelig står inde for sin vare, når du investerer penge i et produkt, du hverken kan se eller røre fysisk," fortæller Ole Møller, afdelingschef for BCA Direct.
Sublim service
Når BCA modtager bilerne fra f.eks. LeasePlan bliver de inspiceret af en professionel syns- og skønmand. Herefter bliver de klargjort, fotograferet og kategoriseret afhængig af stand. Dernæst bliver beskrivelserne af bilerne uploadet på BCAs website, hvor tilmeldte autoforhandlere i ro og mag kan udvælge og byde på sine favoritter - typisk to døgn inden før auktionen slutter.
Hver uge er der i gennemsnit 50-80 biler til salg alene fra LeasePlan. Her er fordelingen ca. 70 procents personbiler og 30 procent varevogne. Mindst 95 procent af de udbudte biler bliver solgt efter 1. onlineauktion. Det betyder, at der altid er meget nyt at vælge imellem for forhandlere ugen efter. Det genererer et fast kundegrundlag, og grobund for fortsat vækst for BCAs onlineauktioner.
Fakta
BCA Autoauktion på Bugattivej i Vejle er en del af Europas førende auktionsgruppe indenfor auktion over brugte biler, motorcykler og varevogne. Besøg de fysiske auktioner eller deltag "Live Online" via hjemmesiden www.bca.dk hvor du kan byde direkte. Med et årligt udbud på omkring 35.000 biler, har auktionscenteret i Vejle for længst markeret sig som Danmarks førende - og dermed også toneangivende for hele den danske autobranche. Derfor er BCA Autoauktion A/S stedet, hvor køretøjer omsættes professionelt, hurtigt og til højeste markedspris.
Relevant information
http://dk.bca-europe.com/
Firma
BCA Bilauktion A/S
Bugattivej 12
7100 Vejle,
Danmark
76 42 53 26 / 29 31 21 72
76 42 53 26 / 29 31 21 72
http://www.bca.dk