Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/07-14   -   Pressemeddelelse

Ensure og HMA Pensionsmægler A/S: Vi bliver det største danskejede forsikringsmæglerselskab

Ensure International Insurance Broker og HMA Pensionsmægler A/S vokser sig større og geografisk bredere i en strategisk sammenlægning under navnet Ensure. Dette sikrer kunderne den bedste rådgivning, da den stærke fælles profil kan varetage kundernes vilkår optimalt nationalt såvel som internationalt.

Sammenlægningen er truffet i enighed af de to selskaber Ensure og HMA Pensionsmægler A/S som et led i en nøje velovervejet strategi, da de under én stærk profil, og under det fælles navn Ensure, kan vokse sig større, stærkere og sammen støbe en fælles platform, hvor man om ét forenet brand kan tage et solidt afsæt og derved nå bredt ud nationalt og internationalt. Vokseværket betyder derfor, at Ensure i fremtiden vil kunne servicere kunder effektivt på tværs af landegrænser.

Stigende behov for uvildig rådgivning
Ensures nye profil sætter ny viden og flere kompetencer i spil, så kunderådgivning løftes til et endnu højere niveau, og mæglerselskabet samtidigt ruster sig bedst muligt til fremtidens marked og de nye politiske reformer, som kunderne bl.a. kommer til at mærke på pensionsområdet. "Når man laver nye politiske reformer, bliver mange mennesker påvirket, og derfor har behovet for uvildig rådgivning aldrig været større," udtaler Thorsten Hansen, direktør for pension og sundhed.

Stor gennemslagskraft ved forhandlinger
Når Ensures nu 50 fælles medarbejdere vender tilbage efter ferien under én stærk profil, er det med en fælles forventning om, at man nu når endnu bredere ud og binder rådgivningen i de forskellige landsdele tættere sammen og bogstaveligt talt sætter et endnu tydeligere aftryk i branchen - og på landkortet - og som kunde kommer man tættere på sin rådgiver. Ensures vokseværk og større geografiske rækkevidde kommer kunderne til gode derved, at man som landets største danskejede mæglerfirma kan forhandle nogle endnu mere fordelagtige betingelser hjem og tilgodese kundernes præmier og vilkår bedst muligt. Og dette kommer både de mindre og større kunder til gode.

Løfter stærkere - sammen
Både Eva Madsen, direktør for skade og Thorsten Hansen har hele tiden set fordelen i, at man under ét brand kan løfte nogle større og tungere opgaver, når man sammenfletter fælles viden og kompetencer. For at skabe overblik og fokus, har man aftalt, at Ensure-afdelingen i Odense kommer til at varetage rådgivningen af pensions - og sundhedsaktiviteterne, som de har købt og overtaget fra det tidligere Ensure, mens skadesforsikringerne forbliver i Aarhus.

"Ved at splitte aktiviteterne op på denne måde, kan vi bedst muligt varetage kundernes specifikke behov," understreger Eva Madsen, og begge forventer fremover, at der vil opstå en vigtig og dynamisk synergi mellem afdelingerne, hvilket vil give mulighed for at komme hele vejen rundt om kundernes behov, runder Eva Madsen af.

Pressekontakt

Eva Madsen
Adm. direktør / CEO
  +45 2372 2441

Firma

Ensure
Sommervej 31 d, 4. sal
8210 Aarhus V, Danmark

  23 72 24 41
  23 72 24 41


Modtag nyheder fra Ensure på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater