28/10-11
-
Pressemeddelelse
Årets Eventyr findes snart, her præsenteres finalisterne
Den kære, gamle digter udtrykte det så rigtigt; "At rejse er at leve". Et motto vores tilmeldte til titlen som Årets Eventyr virkelig har forstået - og formået at efterleve.
De er, alle som én, værdige vindere af Kipling Rejser, Opdag Verden og Eventyrsports nyindstiftede pris, der skal ses som en hæder og en påskønnelse af alle rejselystne danskere. Hvad enten kompasset har peget på en tur under sydens sol med hele familien for allerførste gang, eller man har opsøgt ødemarken for at betræde nyt land. Alle vores 60 tilmeldte eventyrer har krydset grænser. Såvel sine egne, som andres. Og alle som én ville ikke være oplevelsen for uden.
Men de kan ikke alle sammen løbe med titlen. Derfor har et panel, bestående af de tre virksomhedsindehavere bag konkurrencen, udvalgt 10 finalister, der hver især har udrettet noget helt ekstraordinært.
"Vi lagde vægt på bredde i finalisterne, så vi netop fik vist, hvor mange spændende slags eventyr danskerne går og laver. Derudover, var det vigtigt for os, at eventyret også skal være en god historie og interessant for andre at læse, netop for at inspirere os alle til at komme op af sofaen og ud og nyde vores egne eventyr," fortæller én af bagmændene, indehaveren af Eventyrsport, Lars Sørensen.
Der er få fællestræk mellem de 10 forskellige eventyr, der har foregået på flere kontinenter. To har besteget ufremkommelige bjerge, to fortællinger omhandler ekstreme vandringer, to har cyklet i Europa, og hele jorden rundt, én har roet kajak i Skandinavien, et par har kørt jorden i elbil, én familie har kørt jorden rundt i folkevognsrugbrød gennem flere år, og endelig har et par blaffet sig gennem Afrika.
Beskrivelserne fra de 10 eventyr er særdeles spændende og meget inspirerende, men også omfattende. Derfor præsenterer vi her blot en smagsprøve, fra tre vilkårligt udvalgte eventyr.
Den første er fra vandreverden:
Thomas Mølgaard gennemførte, som første dansker nogensinde, i 2010 vandringen Pacific Crest Trail, en ekstrem tur på 4300 fra Mexico til Canada. Undervejs skulle han kæmpe mod uspoleret vildmark, stegende ørken, dræberbier, skorpioner, dehydrering, klapperslanger, ikke mindst talløse vabler. Turens gennemførselsrate er kun 30 procent, Thomas nåede igennem og er nu nomineret som Årets Eventyrer 2011.
Den næste repræsenterer cykelmiljøet:
Antropologen og eventyreren, Nicolai Bangsgaard, har gennemført Danmarkshistoriens længste cykelekspedition: 62.000 km, 53 lande, 6 kontinenter, 1.413 dage. En mand alene på sin cykel.
"Cykelrejsen var en ekstrem fysisk rejse, men også mentalt udfordrede."
Den sidste er fra bjergbestigningsuniversitet:
Stina Glavind Dalgaard Pedersen er af en hel særlig støbning. Som kun fjerde dansker - og første danske kvinde besteget de sagnomspundne, The Seven Summits på bare fem år og 8 dage. Bjergtinderne repræsenterer de 7 højeste bjerge på jordens 7 kontinenter. På verdens plan har færre end 200 mennesker besteget dem alle.
"Det var egentlig bare noget der kom af sig selv. Det var ikke sådan, at jeg satte mig ned og sagde til mig selv, nu vil jeg bestige The Seven Summits."
Eventyrlysten?
Så læs endnu flere fantastiske fortællinger på websitet www.aaretseventyr.dk
Her ligger beretningerne i en længere, uredigeret udgave. Her kan du også afgive din stemme, til det eventyr som du mener, fortjener prisen, som Årets Eventyr 2011.
Vinderen offentliggøres mandag d. 7. november i den kombinerede cafe og rejseboghandel, Tranquebar midt i København. Her vil præmierne til 1, 2 og 3. pladsen også blive overrakt.
Relevant information
http://www.aaretseventyr.dk