Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/05-11   -   Pressemeddelelse

Årets iværksætter i Aarhus 2011 - Minaltan.dk

Det var fem tydeligt stolte og yderst tilfredse iværksættere, der d. 25. maj fik overrakt Aarhus nye iværksætterpris af borgmester Nicolai Wammen.

Én pris, tre millioner muligheder
Minaltan.dk har opfundet en patenteret modulopbygning af altaner og balkoner, der gør det muligt at sammensætte ca. tre millioner forskellige varianter - simpelt og yderst konkurrencedygtigt.

"Grundet vores faglige baggrund mestrer vi hele paletten fra idé/design, over godkendelse ved myndigheder til selve montagen. Vores modulopbyggede altaner og balkoner tilbyder et utal af velafprøvede kombinationsmuligheder. Fleksibiliteten kan køberen selv gå ind og opleve på hjemmesiden, hvor en 3d funktion visualiserer drømmen om det frirum, altanen giver fortæller Jonas Juul-Olsen, adm. direktør i den århusianske virksomhed.

På under tre år er virksomheden vokset fra ingenting til at omsætte for over 20 millioner om året. Onsdag d. 25. maj blev idéen - og succesen belønnet med en pris, da Minaltan.dk vandt i "Åben kategori" i Aarhus Kommunes Iværksætterkonkurrence.

Minaltan.dk løb med prisen foran 60 andre deltagende virksomheder, fordi dommerpanelet vurderede, at virksomhedens idé har et meget stort vækstpotentiale. Når salget stiger, betyder det samtidig efterspørgsel af relevant arbejdskraft. Potentielt kan Minaltan.dk derfor skabe endnu flere arbejdspladser end de 15, byggerierne allerede har kastet af sig. Både regionalt i Østjylland. Men også på landsplan. Virksomheden har allerede bevist det sidste, da de tidligere på året åbnede en filial i København. Næste skridt er det store udland, som de visionære bagmænd regner med at indtage allerede fra slutningen af 2011.

"Kundegrundlaget er alle, der gerne vil have en altan eller en balkon. Markedet er lige nu primært Danmark, men vi kigger også ud over landets grænser, hvilket vil blive mere konkret i slutningen af dette år," forklarer adm. direktør, Jonas Juul-Olsen.

Erhvervslivet har allerede blåstemplet konceptet. Det unge firma har netop indgået partnerskab med Grundtvig Invest. Og fra uge 15 har de landsdækkende byggemarkeder Silvan og STARK kunne tilbyde minaltan.dk's produkter i samtlige butikker, på websites og i annoncemateriale.

Baggrund:
Bag iværksætterkonkurrencen står Århus Stiftstidende, Aarhus Kommune og STARTVÆKST Aarhus med et fælles mål om at gøre iværksættere mere synlige.

Dernæst besluttede et dommerpanel bestående af repræsentanter fra erhvervslivet i Aarhus, hvem der skulle blive de endelige vindere. Dommerpanelet var Anders Holch Povlsen fra Bestseller, Claus Søgaard Poulsen, fra EL:Con, Majken Vigh-Larsen Skjødt fra thevicshop, Michael Holm fra Systematic, Jens K. Gundersen fra Unisense, samt Ulla Stæt Andersen og Jette Rantala fra Aarhus Charter.

Fakta Minaltan.dk:
Stiftet af Jonas Juul-Olsen.
René Bertelsen, Ryan Hald, Troels Vihøj og Claus Sønderby i 2008.
Beskæftiger 15 ansatte.
Omsætter for ca. 20 mio. kr. om året.
Virksomheden og lagerfaciliteter har til huse i Aarhus forstaden, Lystrup.


Relevant information

http://www.minaltan.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

minaltan.dk
Nordre Fasanvej 39B st.
2000 Frederiksberg, Danmark

  +45 8678 6666

http://www.minaltan.dk

Modtag nyheder fra minaltan.dk på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater