01/11-11
-
Pressemeddelelse
MiNALTAN.dk udbygger den succesfulde iværksættervirksomhed
Det fremadstormende altan - og balkonfirma, MiNALTAN.dk, udvider nu virksomheden med sin egen tekniske afdeling.
Aarhus firmaet, der har specialiseret sig i modulløsninger indenfor altaner og balkoner, ligger vægt på at skabe løsninger med kvalitet i højsædet - løsninger der er tilpasset det konkrete og individuelle behov. Det er bevæggrunden for, at firmaet nu har besluttet at etablere sin egen tekniske afdeling med fast tilknyttede ingeniører og konstruktører.
"Missionen er at blive danskernes fortrukne full-service altanfirma. Når kunden ringer til os, så kan de forvente, at vi kan løse samtlige etaper af altaninvesteringen. Fra idé, over myndighedsgodkendelse til montering. Vi er der hele vejen, forklarer Jonas Juul - Olsen, Administrerende direktør for MiNALTAN.dk.
MiNALTAN.dk har opfundet en patenteret modulopbygning af altaner og balkoner, der gør det muligt at sammensætte ca. tre millioner forskellige varianter - simpelt og yderst konkurrencedygtigt. Altanerne adskiller sig, udover sit modulophav, fra konkurrenterne fordi, de er skabt i fuldsvejst konstruktion og samlet uden synlige svejsninger. Det giver et hel særlig finish. Med etableringen af egen teknisk afdeling bliver det endnu nemmere for kunder at vælge én af de unikke altaner. Nu foregår alting nemlig ét sted:
"Vi støder ofte på, at rådgivning og myndighedsbehandling af altanen, er det, der fylder mest i projektet for vores kunder. Det vil vi gerne gøre endnu smidigere. At have sin egen tekniske afdeling i huset giver et anderledes flow - og forhåbentlig en endnu mere effektiv ekspedering af sagsforløbet," slutter Jonas Juul - Olsen.
MiNALTAN.dk's interne tekniske afdeling er på plads og ser frem til at assistere kunder fra 1. november, 2011.
Om MiNALTAN.dk
Med Danmarks nye patenterede balkon- og altanløsning kan man skabe sit eget nye uderum lettere, hurtigere, flottere og billigere. Man kan selv designe den helt rigtige altanløsning på websitet: www.minaltan.dk
Virksomheden, der er kåret som Aarhus Kommunes iværksættervirksomhed i 2011, har hovedsæde i Aarhus og showroom i København. De beskæftiger 15 ansatte og omsætter for ca. 20 mio. kr. om året.
Relevant information
http://www.minaltan.dk