Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/08-11   -   Pressemeddelelse

Er du og din hund med på noderne?

... Så følger I allerede den nyeste trend inden for hundetræning, klikkertræning. Ellers er det bare at gå i gang. Hos din lokale - eller online Petworld butik - forhandler og vejleder vi dig gerne i processen.

Den trendy klikkertræning er ikke blevet populær uden grund, for metoden er effektiv, bygger på belønning i stedet for straf og foregår uden stress for din hund.

For at komme i gang med klikkertræning skal du bruge tre ting; 1. En klikker, som er et lille plastikredskab med en knap, som siger "˜klik!', når du trykker på den - 2. Masser af godbidder - 3. Endnu mere tålmodighed.

Essensen af klikkertræning er, at man belønner ønsket adfærd fra hundens side i stedet for at straffe hunden for uønsket adfærd.
Hver gang din hund gør noget rigtigt, trykker du på klikkeren, giver en godbid og roser hunden. På den måde vil din hund forbinde klikket med en positiv oplevelse og gentage den adfærd.
Start fra bunden og ros hunden for selv de mindste ting; at den går pænt, ikke springer op, kommer hen til dig og videre i den dur. Efterhånden som hunden lærer princippet bag klikkeren, kan du udvide øvelserne. Din hund vil være opmærksom på, hvad der udløser klikket og belønningen og bestræbe sig på at behage dig.

Træning uden straf
Før i tiden har mantraet lydt, at man træner sin hund ved at straffe den for uønsket adfærd. Men det er både skadeligt for din hund og jeres forhold, og så er det langt mindre effektivt end at belønne for positiv adfærd.

Husk også, at din hund har en væsentlig bedre hørelse end dig. Råb derfor ikke ad den, hvis den handler forkert. Din hund vil være meget mere opmærksom på, hvad du ønsker af den, hvis du taler dæmpet til den.

Men hvad skal du så gøre, hvis hunden udviser uønsket adfærd? Ignorer den. Hunden arbejder for at få din opmærksomhed, for at høre et "˜klik!' og for at få en godbid. Hvis du blot ignorerer den, når den handler forkert, vil den med tiden erstatte den uønskede opførsel med handlinger, som udløser en belønning.

Jo tidligere du kommer i gang med træningen af din hund, desto bedre. Men det er aldrig for sent at starte. Husk blot at starte fra bunden og at træne den langsomt op. Hvis hunden ikke udfører den ønskede handling, er det sandsynligvis fordi, den ikke forstår, hvad den skal. Tag træningen et skridt tilbage, og gå langsomt frem igen.

Principperne bag klikkertræning kan i øvrigt overføres til de fleste andre kæledyr.
Hos forhandleren Petworld.dk kan du købe klikker og godbidder, men desværre ikke tålmodighed. Det må du selv sørge for. Det kan også være en fordel at købe bogen "˜Klikkertræning for hunde', som er fuld af gode tips.


Relevant information

http://shop.petworld.dk/


Pressekontakt


Firma

Petworld Net K/S
Østre Gjesingvej 23A
6715 Esbjerg N, Danmark

  76 90 80 00
  76 90 80 00

http://shop.petworld.dk/

Modtag nyheder fra Petworld Net K/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele