03/04-12
-
Pressemeddelelse
Handelsmekkaet Horsens får ny sengebutik
SengeSpecialisten åbner fredag d. 13. april byens største sengebutik
Trænger man til en god nats søvn, så er der håb forude for søvnløse horsensianere. Den populære sengekæde, SengeSpecialisten, åbner endnu en butik, den 9. i rækken. Denne gang har de driftige bagmænd udvalgt Horsens. Butik bliver genbo til jem og fix på Høegh Guldbergs Gade 19.
Eftertragtet handelsby
Det er en glad direktør, der får opfyldt sit ønske om at åbne i Horsens.
"Byen har længe været i vores søgelys. Horsens er virkelig kommet på landkortet, bl.a. grundet de mange koncerter med internationale musiknavne," fortæller Jørgen Staal, direktør i SengeSpecialisten.
Sengekæden har derfor længe været på udkig efter den rigtige adresse. Øverst på ønskesedlen stod; synlighed og gode parkeringsforhold foran butikken.
"Nu er det endelig lykkedes at finde den perfekte placering lige midt i en af byens mest besøgte gader," jubler direktøren.
Nye kvadratmeter fyldt med kvalitetsmærker
Der møder kunderne ekstraordinære gode tilbud, når de tropper op i åbningsweekenden, så butikkens nye butikschef, René Weiss Aamand, er overbevist om at det vil lokke mange forbi de nye, flotte lokaler:
"Flere har fået øjnene op for, at dagen starter om natten. Når du er veludhvilet, har du meget mere energi til at klare resten af dagen. Jeg glæder mig til at hilse på de handlende og byde dem indenfor i det nye mekka."
Det er en erfaren herre, der står i spidsen for den nye butik. René Weiss Aamand har arbejdet i sengebranchen siden 1995, altid i specielforretninger. Og han er ikke i tvivl om, hvad der venter kunderne i den nye butik:
"Vi har forhandlingsretten til de bedste mærker, og vi sætter en stor ære i at få kroppen og madrassen til at passe sammen. Vi er først tilfreds, når du sover godt " forklarer butikschefen.
Med den seneste udvidelse er sengekæden nu oppe på 9 butikker
Alle SengeSpecialistens butikker er placeret i Jylland. Og det er ikke tilfældigt, at der er fremgang hos sengespecialisterne. Direktøren bag viste nemlig tidligt omverdenen, at han var en determineret, ung mand.
Senge efter skoletid
Allerede som 15årig starter han sin karriere indenfor møbelverdenen, da han begynder i Skjernafdelingen af Idémøbler. Han avancerer hurtigt og som blot 20årig, er han færdigudlært og ansvarlig for salg af senge i Skjern.
Han har dog mod på meget mere. Derfor begynder han at lege med tanken om at fokusere udelukkende på salg af senge. Men ikke enhver slags, kun kvalitet.
Han starter sin første butik op i 1999 på en erhvervsadresse på 250 km2 i Aarhus C, uden parkeringsplads og med ringe lagerfaciliteter. I starten har man fire leverandører tilknyttet, der alle forhandler fremtrædende mærkevarer. Disse forhandles den dag i dag stadig i butikken.
Søvnkomfort i højsædet
Konceptet om kvalitet, vejledning og rådgivning har altså vist sig at været rigtigt og populært
hos forbrugerne helt fra begyndelsen.
I 2005 åbnede butik nr. 2 i Hasle. I 2007 var specialisterne blevet så professionelle, at de havde brug for at etablere lokaler med administration og lager ét sted. Valget faldt på Lystrup.
Senere i 2007 kom også butik nr. 3 og 4 til i henholdsvis Kolding og Viborg. Året efter, i 2008, fulgte så afdelingen i Aalborg.
Herefter satte finanskrisen ind, og de initiativrige bagmænd slog ekspansionsbremsen i. Ikke af frygt for virksomhedens overlevelse, men fordi de ville afvente at markedet - og forbrugernes frygt for at bruge penge på generel basis - aftog.
Det seneste år er finanskrisens skygger så småt blæst bort - og igen vejrer SengeSpecialisten morgenluft. Derfor åbnede de, helt uden at ryste på hænderne, butik nr. 6 + 7 i Randers og Silkeborg i sommeren 2011. I februar 2012 var de klar til nye eventyr, her åbnede man Jyllands største sengebutik i Vejle. Og nu er tiden kommet til seneste projekt, åbningen i Horsens.
Solid forretning.
Den jyske besindighed har ophavsmanden dog beholdt. Derfor er planen om at blive landsækkende også reel, men langsigtet. Hele apparaturet skal kunne følge med. Visionen er ellers klar. Indenfor en overskuelig fremtid vil SengeSpecialisterne være landsdækkende. Alle danskere skal kunne tilbydes den søvn, man kun kan drømme om.
Relevant information
http://sengespecialisten.dk