Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/08-09   -   Pressemeddelelse

Idekatalog skal få flere kvinder i forskning

Universiteterne skal lære af hinandens gode eksempler. Derfor lancerer Videnskabsministeriet en kortlægning af konkrete initiativer, der sigter mod at rekruttere og fastholde kvindelige talenter i dansk forskning

Som et af resultaterne af en rundbordssamtale tidligere på året er der nu lavet en kortlægning, som giver de danske universiteter og forskningsinstitutioner et overblik og forhåbentlig også nye ideer til konkrete initiativer, der kan bidrage til at tiltrække og fastholde de kvindelige forskertalenter.

- Der er mange gode initiativer, som er værd at fremhæve. F.eks. giver Syddansk Universitet de ansatte, der har været på barselsorlov, mulighed for at vende tilbage til et forskningssemester uden undervisningspligt. Det er sådanne ordninger, der kan støtte ønsket om at forene en forskerkarriere med et familieliv, siger videnskabsminister Helge Sander.

En konkret barriere for fastholdelse af unge talenter er også den usikkerhed i ansættelsen, som man skal leve med i mange år, før man opnår fastansættelse. Flere universiteter har erkendt dette, og på Aarhus Universitet arbejdes der målrettet på at reducere antallet af tidsbegrænsede stillinger.
Det er også en barriere for de unge talenter, at forskerstillinger ofte slås meget snævert op, og ofte slås de kun op internt. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gør en aktiv indsats for at sikre øget konkurrence om de faste stillinger, både ved at formulere brede stillingsopslag og ved at slå alle stillinger op eksternt.

- Kvinder og mænd skal konkurrere på kvalitet. Men det betyder ikke, at konkurrencen om stillingerne ikke skal være fair. Jeg går ind for krav om, at der skal være kvinder i bedømmelsesudvalgene og krav om, at mindst én ansøger af hvert køn skal indkaldes til ansættelsessamtale, såfremt der er kvalificerede ansøgere af begge køn, siger Helge Sander.

Relevant information

http://www.vtu.dk


Pressekontakt


Firma

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K, Danmark

  3392 9737
  3392 9737

http://vtu.dk

Modtag nyheder fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire