Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/09-09   -   Pressemeddelelse

Danmark og Grønland ét skridt nærmere Nordpolen

Undersøgelser i Arktis betyder, at det danske Rigsfællesskab er rykket ét skridt nærmere et krav på kontinentalsoklen ind over Nordpolen

Den svenske isbryder Oden er netop vendt hjem fra et vellykket togt til Nordpolen. Data fra denne ekspedition og fra et tidligere togt i april i år med Danmarks canadiske samarbejdspartnere forventes at vise, at der er basis for, at Rigsfællesskabet kan basere et krav på kontinentalsoklen ud fra Lomonosov-ryggen, ind over Nordpolen.

- Meget tyder på, at Rigsfællesskabet er rykket ét vigtigt skridt nærmere et krav på kontinentalsoklen ind over Nordpolen, siger videnskabsminister Helge Sander.

- På trods af svære isforhold har meldingerne fra Oden-ekspeditionen været overvejende positive, og vi skulle gerne have fået indsamlet de data, vi regnede med. Dette lover godt for underbyggelsen af vores krav, siger Helge Sander.

Oden-togtet blev indledt den 31. juli i år. Indsamlingen af data har til formål at tilvejebringe dokumentation for Danmarks og Grønlands eventuelle krav om udvidelse af kontinentalsoklen i området nord for Grønland.

Kontinentalsokkelprojektet blev iværksat i 2002 og skal dokumentere Rigsfællesskabets rettigheder til at udnytte ressourceforekomster på og under havbunden omkring Grønland og Færøerne.
Der er tale om fem relevante områder i Nordatlanten, to områder ved Færøerne samt tre områder ved Grønland, heraf ét nord for Grønland.

Rigsfællesskabet har på nuværende tidspunkt indleveret dokumentation for ét krav. Denne dokumentation vedrører området nord for Færøerne og blev indleveret den 1. maj i år.

For mere information om kontinentalsokkelprojektet, se www.a76.dk

Relevant information

http://www.vtu.dk


Pressekontakt


Firma

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K, Danmark

  3392 9737
  3392 9737

http://vtu.dk

Modtag nyheder fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire