Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/10-09   -   Pressemeddelelse

Rekordoptag til universiteterne er en realitet

Over 2500 unge har i år søgt ind på universitetet efter den koordinerede tilmeldings optagelsesrunde. Det endelige optag i 2009 på universitetsuddannelserne ender på 21.587 personer og er dermed det største antal nogensinde.

- Da det i sommers kom frem, at der på trods af rekordsøgning ikke var rekordoptag, var jeg meget forundret. De unges søgemønster resulterede i, at mange fik afslag. Vi opfordrede derfor til at søge alternative uddannelser og universiteter. Det ser ud til at være sket, siger videnskabsminister Helge Sander.

Over 2500 unge har i år benyttet muligheden for at søge ind på universiteterne i optagelsens anden runde. Det er markant flere end de foregående år, hvor tallet lå under 2000. Samtidig har færre end i 2007 takket nej til deres tilbudte studieplads.

Samlet set betyder det, at årets optag er steget med 1226 personer. I 2008 var tilvæksten mellem første runde og anden runde kun 367 og i 2007 lå den på 567.

- Jeg er utrolig glad for, at så mange unge er begyndt på universitetet. Vi lever i en verden, hvor viden er en af de vigtigste forudsætninger for at Danmark kan sikre fortsat vækst og velfærd. Regeringen har derfor et mål om, at halvdelen af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Det mål er vi nu rykket et skridt nærmere på, siger Helge Sander.

Især Syddansk Universitet og Aalborg Universitet har oplevet en stigning i optagetallet fra første til anden runde med stigninger på henholdsvis 19 og 12 procent.

Relevant information

http://www.vtu.dk


Pressekontakt


Firma

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K, Danmark

  3392 9737
  3392 9737

http://vtu.dk

Modtag nyheder fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire