22/12-09
-
Pressemeddelelse
Det Danske Studenterhus i Paris får nye bestyrelsesmedlemmer
Det Danske Studenterhus i Paris har eksisteret siden 1929, men har i år fået ændret sin organisationsstruktur. Som konsekvens heraf er nye bestyrelsesmedlemmer for Fonden for Det Danske Studenterhus nu blevet udnævnt.
Det Danske Studenterhus i Paris, der hører under Videnskabsministeriet, har til formål at drive et kollegium i den internationale studenterby, Cité Internatinale Universitaire de Paris. Bydelen skal give internationale studerende i den franske hovedstad optimale rammer for deres ophold i byen.
Videnskabsminister Helge Sander har udnævnt fem bestyrelsesmedlemmer for fire år for Fonden for Det Danske Studenterhus:
* Advokat Mette Fabricius Skov, formand, Gentofte
* Direktør ved TEKO, Anne Mette Zachariassen, Herning
* Professor ved CBS, Hanne Leth Andersen, Frederiksberg
* Journalist på TV2, Lally Hoffmann, København
* Hofchef Per Thornit, København
- Det er vigtigt, at vi giver studerende mulighed for at få internationale erfaringer i løbet af deres studietid. Det hjælper Det Danske Studenterhus i Paris med til på fornemmeste vis. De næste fire år skal de nyudnævnte bestyrelsesmedlemmer være med at til understøtte denne betydningsfulde opgave, siger videnskabsminister Helge Sander.
Relevant information
http://www.vtu.dk
Firma
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K,
Danmark
3392 9737
3392 9737
http://vtu.dk
Modtag nyheder fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på mail
Tilmeld dig her