Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/05-10   -   Pressemeddelelse

Gennemslagspapir skal være fortid

Universiteterne er generelt gode til at bruge de digitale muligheder, men den skriftlige eksamen halter efter. Videnskabsministeren vil derfor have universiteterne til at sætte et klart mål for, hvornår digitale eksaminer er muligt overalt, så visionen om digitale universiteter kan blive en realitet

- Eksaminer på 5-siders gennemslagspapir bør være fortid inden for en meget kort årrække. Jeg vil derfor afkræve universiteterne klare konkrete mål for, hvornår alle studerende har mulighed for at gå til alle skriftlige eksamener digitalt. Målene skal følges op, og universiteterne skal komme med forklaringer, hvis de ikke lever op til det, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

- Jeg har en vision om, at vi skal være endnu bedre til at udnytte de digitale potentialer i Danmark. Det gælder overalt i samfundet fra kommuner til sygehuse og fra børnehave til plejehjem. Som minister for universitetsverdenen vil jeg gerne gå forrest. Ikke mindst fordi studerende og forskere er særdeles it-parate.
- Den enkelte studerende skal møde et fuldt digitaliseret universitet. Ansøgningen til universitetet skal foregå digitalt. IKT skal være integreret i undervisningen. Den studerende skal være online fra første studiedag til sidste eksamen, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Rapporten "En mere ambitiøs anvendelse af it på universiteterne" viser, at universiteterne generelt er gode til at kommunikere med de studerende gennem elektroniske kanaler, men at der stadig er udfordringer med at gøre de skriftlige eksaminer digitale.

Videnskabsministeriet vil følge anbefalingen om, at der skal fastsættes regler, som giver universiteterne mulighed for at gøre elektronisk kommunikation obligatorisk. I dag kan universiteterne ikke gøre det obligatorisk for alle studerende - papirform skal være muligt. Der er bl.a. afsat to mio. kr. til at udvikle en sikker løsning til at gøre skriftlige eksaminer digitale.

- Jeg mener, at overordnede regler om obligatorisk elektronisk kommunikation kan være med til at udbrede fordelene ved it endnu mere. På den måde vil universiteterne kunne høste endnu flere fordele ved digitaliseringen. Når kommunikation kun foregår digitalt, så kan vi for alvor høste gevinsterne.

Samtidig skal alle universiteter jævnligt redegøre for, hvor de ikke bruger de digitale muligheder. Bevisbyrden skal ligge hos dem. Denne model med "følg eller forklar" har virket godt i andre dele af den offentlige sektor.

Rapport: En mere ambitiøs anvendelse af it på universiteterne

Relevant information

http://www.vtu.dk


Pressekontakt


Firma

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K, Danmark

  3392 9737
  3392 9737

http://vtu.dk

Modtag nyheder fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire