Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/06-10   -   Pressemeddelelse

Regeringen sætter ambitiøst bredbåndsmål for hele Danmark

Alle borgere og virksomheder skal have adgang til mindst 100 Mbit/s i 2020. Sådan lyder regeringens målsætning.

I fremtidens digitale samfund skal alle borgere og virksomheder have adgang til højhastighedsbredbånd - uanset hvor i landet de bor. Derfor sætter regeringen nu det mål, at alle i Danmark skal have adgang til mindst 100 Mbit/s i 2020.

Regeringens hidtidige målsætning har været, at alle skulle kunne få adgang til bredbånd på 512 kbit/s i 2010. Den nye målsætning er altså 200 gange hurtigere end den gældende.

Med undtagelse af Luxembourg er målsætningen om 100 Mbit/s til alle den mest ambitiøse inden for EU og vil sætte Danmark foran vores nabolande Norge, Sverige og Tyskland.

- Bredbåndsmålsætningen sikrer, at Danmark fortsat har en infrastruktur i verdensklasse. Det er fundamentet for at skabe vækst og arbejdspladser. Samtidig er det en grundsten i at være borger i et digitalt Danmark, at der er sammenhæng mellem bredbåndskapaciteten, de tjenester, der tilbydes på nettet - og befolkningens it-kompetencer, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

Målet skal nås ved at fortsætte den markedsbaserede og teknologineutrale tilgang, der hidtil har fungeret succesfuldt.

- Vi vil naturligvis bygge videre på principperne om, at bredbåndsudrulningen i Danmark er markedsbaseret og teknologineutral. For at sikre, at vi når målsætningen, kan der for eksempel stilles dækningskrav i forbindelse med kommende frekvensauktioner. Det skal sikre, at hele landet får adgang til lynhurtigt bredbånd, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

Regeringen vil løbende evaluere udviklingen på området og på den baggrund iværksætte eventuelle tiltag med henblik på, at alle husstande og virksomheder kan få højhastighedsbredbånd i 2020.

Relevant information

http://www.vtu.dk


Pressekontakt


Firma

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K, Danmark

  3392 9737
  3392 9737

http://vtu.dk

Modtag nyheder fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire