04/06-10
-
Pressemeddelelse
Videnskabsministeren nedsætter rådgivende rumudvalg
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen udpeger medlemmer til nyt udvalg, der skal rådgive om dansk prioritering inden for rumfart
- Internationalt samarbejde om rumfart giver danske forskningsmiljøer og virksomheder mulighed for at udforske nogle enestående grundforskningstemaer, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.
- Samtidig styrker rumfartsprojekter i høj grad innovation og teknologiudvikling i vores højteknologiske virksomheder. Og internationalt rumsamarbejde indebærer en lang række fordele for samfundet, blandt andet effektiv klimaovervågning, bedre kommunikation og mere præcis navigation.
- Derfor ønsker regeringen, at Danmark fortsat er en engageret deltager i det internationale rumsamarbejde. For at sikre det fagligt bedst mulige grundlag, når vi skal prioritere, hvilke rumprojekter Danmark bør deltage i, har jeg udpeget medlemmer til et nyt, rådgivende rumudvalg, siger Charlotte Sahl-Madsen.
Rumudvalget vil bestå af ti personer med erfaring inden for bl.a. rumforskning og innovation samt varetagelse af myndighedsopgaver ved hjælp af rumteknologi:
- Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet (formand for udvalget)
- Lektor Anja C. Andersen, Dark Cosmology Center, Københavns Universitet
- Kontorchef Lola Bahl, Kort og Matrikelstyrelsen
- Adm. direktør Git Becker, Printca
- Afdelingschef Charlotte Wiin Havsteen, Farvandsvæsenet
- Vice-direktør Carsten Jørgensen, Terma
- Sektionsleder Georg Bergeton Larsen, Dansk Meteorologisk Institut
- Professor Peter Norsk, Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet
- Forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof, DI
- Professor Niels Skou, DTU Space
Udvalget skal især rådgive videnskabsministeren om prioritering og strategi for dansk deltagelse i Den Europæiske Rumorganisation ESA's programmer.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Specialkonsulent Gorm Kofoed Petersen, tlf: 3392 9722
Informationschef Allan Boldt, tlf.: 3392 9739
Relevant information
http://www.vtu.dk
Firma
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K,
Danmark
3392 9737
3392 9737
http://vtu.dk
Modtag nyheder fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på mail
Tilmeld dig her