Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/08-10   -   Pressemeddelelse

Sahl-Madsen besøger Danmarks otte universiteter

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen begynder 1. september sin første store besøgsrunde til landets otte universiteter. Her vil hun fortælle om sine visioner for fremtidens universiteter og samle værdifuld inspiration fra studerende, ansatte og ledelser.

- Danmark skal have mindst ét universitet i Europas top 10 i 2020, og samtidig skal alle danske universiteter fastholde eller forbedre deres internationale position. Det er et af regeringens ambitiøse målsætninger i arbejdsprogrammet: Danmark 2020. På vejen hen imod målet skal vi i fællesskab styrke indsatsen på en række områder. Vi skal hele tiden blive bedre, og jeg glæder mig til at komme rundt og møde studerende, ansatte og ledelserne og høre deres synspunkter, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

På besøgsrunden vil ministeren hente inspiration og drøfte forslag til, hvordan niveauet kan løftes inden for især tre områder:

1. Hvordan sikrer vi en høj undervisningskvalitet?
2. Hvordan fremmer vi det internationale forsknings- og uddannelsessamarbejde?
3. Hvordan sikrer vi samspil mellem universiteterne og det omgivende samfund?

- Jeg glæder mig til at møde studerende og ansatte og se konkrete eksempler på deres hverdag og til at opleve forskellene på de forskellige universiteter. Alle universiteter skal ikke være ens - tværtimod. Vi skal dyrke forskellene, så hvert universitet er unikt, og vi skal blive bedre til at lære af hinanden, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Videnskabsministeren vil blandt andet bruge de indhentede erfaringer fra besøgsrunden i forbindelse med efterårets udspil inden for de tre temaer.

Tidsplan for besøgsrunden:
- Aarhus Universitet: Onsdag den 01.09. kl. 9.30 - 13.00
- IT-Universitetet: Mandag den 06.09. kl. 9.00 - 11.00
- Syddansk Universitet: Mandag den 20.09. kl. 9.30 - 12.30
- Roskilde Universitet: Tirsdag den 21.09. kl. 09.00 - 12.00
- Københavns Universitet: Torsdag den 23.09. kl. 14.30 - 17.30
- Danmarks Tekniske Universitet: Onsdag den 29.09. kl. 13.00- 16.00
- Copenhagen Business School: Torsdag den 30.09. kl. 8.30 - 11.30
- Aalborg Universitet: Mandag den 04.10. kl. 08.30 - 11.30.

Yderligere information om de enkelte besøg følger, når tidspunktet for besøget nærmer sig.

Relevant information

http://www.vtu.dk


Pressekontakt


Firma

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K, Danmark

  3392 9737
  3392 9737

http://vtu.dk

Modtag nyheder fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire