Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/10-10   -   Pressemeddelelse

Aftale om fordeling af globaliseringspulje på plads

Regeringen har i dag indgået aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om fordeling af globaliseringspuljen for 2011.

Partierne er enige om, at der er behov for at udmønte globaliseringsmidlerne til forskning, så de understøtter vækst gennem viden og fremmer virksomhedernes investeringslyst.

Derfor er der i aftalen afsat 400 mio. kr. til at løfte universiteternes basisbevillinger. Heri indgår som noget nyt 100 mio. kr. til en matchfond, som skal styrke universiteternes incitament til at tiltrække eksterne midler. Der er afsat midler til fonden for både 2011-2012. Derudover har partierne besluttet, at de afsatte midler til Danmarks Grundforskningsfond i 2012 drøftes i forhandlingerne om globaliseringsreserven i 2011.

Samtidig er der afsat 767 mio. kr. til strategisk forskning. Partierne har valgt at prioritere dette inden for tre hovedområder i form af forskning i energi og miljø, forskning i sundhed, miljøfaktorer og velfærdsteknologi samt forskning i bære- og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Endelig er der - ligeledes inden for den strategiske ramme - afsat 28 mio. kr. til uddannelsesforskning.

Som lille land i en global verden har Danmark en særskilt udfordring med at tiltrække og fastholde de største talenter inden for forskning. For at understøtte denne dagsorden har partierne bag aftalen besluttet at afsætte 100 mio kr. til tiltrækning af forskertalenter om året i perioden 2011-2012.

Endelig er det en særskilt udfordring, at langt hovedparten af de danske virksomheder er små eller mellemstore. Hvis vi skal klare os i globaliseringen er det afgørende, at vore virksomheder har adgang til ny forskning. Derfor har partierne bag aftalen afsat 131 mio. kr. til at sikre ny viden til erhvervslivet ved at styrke en række eksisterende initiativer inden for innovation og videnoverførsel.

Læs "Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2011-2012" (PDF)

For yderligere kommentarer kontakt:
Charlotte Sahl-Madsen kan kontaktes via kommunikationschef Anders Frandsen, tlf: 30488450
Jesper Langballe, Dansk Folkeparti, tlf: 61623352
Malou Aamund, Venstre, tlf: 61624407
Marianne Jelved, Det Radikale Venstre, tlf: 33374703
Rasmus Prehn, Socialdemokratiet, tlf: 61624250

Relevant information

http://www.vtu.dk


Pressekontakt


Firma

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K, Danmark

  3392 9737
  3392 9737

http://vtu.dk

Modtag nyheder fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire