Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/11-10   -   Pressemeddelelse

Flere videnkuponer skal øge væksten hos mindre virksomheder

Fra 1. november kan små- og mellemstore virksomheder igen søge om støtte til samarbejde om viden og forskning, når Videnskabsministeriet åbner for ansøgninger til en ny pulje penge.

Hen over sommeren har der været en massiv efterspørgsel efter hjælp til at etablere samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner - de såkaldte videnkuponer. Derfor har Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsministeriet omprioriteret 2010-midlerne og giver nu de små- og mellemstore virksomheder en ny mulighed for at søge om de eftertragtede videnkuponer.

- Videnkuponerne har været en bragende succés. De er med til at sikre vækst og nye job ved at imødekomme virksomhederne uden at pålægge dem besværlige, administrative byrder, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

- Den hidtidige bevilling på 25 mio. kr. blev revet væk på halvanden måned, og langt flertallet af de virksomheder, som deltager, siger, at de også fremover ønsker at samarbejde med videninstitutioner om innovationsaktiviteter. Derfor glæder jeg mig meget over, at der nu igen kan søges videnkuponer, som kommer erhvervslivet til gode, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Fra 1. november vil der blive uddelt mindst 80 videnkuponer. Små og mellemstore virksomheder kan med kuponen i hånden få op til 100.000 kr. i støtte til et udviklings- og samarbejdsprojekt.

Yderligere oplysninger: Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen via Videnskabsministeriets pressemedarbejder Charlotte Holst Hansen tlf: 7226 5584, e-mail: chhh (AT) vtu.dk.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen: Fuldmægtig Hans Henrik Lomholt, tlf: 7226 5608, e-mail: hhl (AT) fi.dk. Fuldmægtig Pia Besenbacher, tlf: 3392 9799, e-mail: pibe (AT) fi.dk.

På www.videnkupon.dk findes flere eksempler på virksomheder, der har gennemført et videnkupon-projekt i samarbejde med en videninstitution.

Retningslinjer for den nye videnkupon samt materiale til brug for ansøgning via Forsknings- og Innovationsstyrelsens e-ansøgningssystem kan findes på www.videnkupon.dk.

Fakta om Videnkupon:

- Videnkupon er et tilbud målrettet små og mellemstore virksomheder uden eller med begrænsede erfaringer fra samarbejde med videninstitutioner. En videnkupon kan støtte virksomhedernes køb af viden eller egentlig forskning i forbindelse med forsknings- og innovationssamarbejder mellem små og mellemstore virksomheder og videninstitutioner.

- Videnkupon-initiativet har været en realitet siden 2008.

- Tilbuddet om en videnkupon har allerede skabt op mod 650 kontakter mellem virksomheder og videninstitutioner.

Relevant information

http://www.vtu.dk


Pressekontakt


Firma

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K, Danmark

  3392 9737
  3392 9737

http://vtu.dk

Modtag nyheder fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire