12/07-11
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Frekvensauktion sikrer alle adgang til bredbånd
            
              Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen har truffet beslutning om, at der skal fastsættes dækningskrav i 800 MHz-frekvenstilladelserne, som der skal holdes auktion over i marts 2012.
        
            Charlotte Sahl-Madsen foreslår en model, hvor vinderne af frekvenstilladelserne skal sikre, at husstande i udvalgte postnumre, hvor det i dag er sværest at få en bredbåndsforbindelse på 10 Mbit/s, skal have adgang til at få en mobil bredbåndsforbindelse med en hastighed på 10 Mbit/s ved udgangen af 2014.
- Dækningskravet i de kommende tilladelser i 800 MHz-frekvensbåndet skal være med til at sikre, at Danmarks bredbåndsmålsætning for 2020 om 100 Mbit/s til alle opfyldes. Det her er et godt skridt på vejen til, at vi sikrer, at alle - også i yderområder af landet - i 2020 har adgang til lynhurtigt bredbånd, som er en af forudsætningerne for vækst i vores samfund, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.
- Lige nu er det vigtigste, at alle får adgang til en bredbåndsforbindelse, hvor hastigheden er anvendelig for borgere og virksomheder. Frem mod 2020 må vi så kigge på, om der skal iværksættes yderligere tiltag for at nå de 100 Mbit/s, som er målsætningen i 2020, siger Charlotte Sahl-Madsen.
Modellen for fastsættelse af dækningskrav samt det øvrige materiale for frekvensauktionen sendes i offentlig høring i efteråret.
              
        
Relevant information
        
                                http://www.vtu.dk
            
              
      
      
              
      
      
        
        Firma
        
        Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
        Bredgade 43
        1260 København K,
                  Danmark
        
        
                  
  3392 9737
                          
  3392 9737
        
                  
          
http://vtu.dk
                
        
          Modtag nyheder fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på mail
          
          Tilmeld dig her