Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/08-11   -   Pressemeddelelse

Strategi for talenterne på universiteterne

Der er alt for lidt fokus på den enkelte dygtige studerende, mener videnskabsministeren. Derfor vil videnskabsministeren bede universiteterne om at udarbejde en strategi for talentarbejdet, så den enkelte studerende kan udleve sit fulde potentiale.

De 25.000 unge, der starter på bachelorstudierne i år, står uden mulighed for at deltage i et koordineret talentarbejde - det findes nemlig stort set ikke på bachelorstudierne i dag.

- Vi har talent-tiltag for folkeskoleelever, gymnasieelever og for kandidatstuderende, men stort set ingen på bachelorniveau. Den slags "huller" i talentarbejdet er et problem. Det svarer til, at fodboldverdenen ikke har ungdomslandshold for tre årgange, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

- Talentarbejde er så vigtigt, at det ikke skal være op til tilfældigheder. Jeg vil derfor bede universiteterne lave en strategi for, hvordan de vil prioritere det. Jeg ønsker ikke at diktere alle tiltag fra centralt hold, da der er stor forskel på, hvilke initiativer, der egner sig bedst til de enkelte uddannelsesretninger. Men jeg er af den overbevisning, at det skal prioriteres højere end det bliver i dag, hvis vi skal have det optimale ud af alle, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Ministeren ønsker, at hvert universitet udarbejder en sammenhængende strategi for talentarbejdet. Herigennem skal det enkelte talent dyrkes, og der skal skabes større sammenhængskraft mellem de i forvejen eksisterende tiltag.

Tiltagene kan f.eks. være at udarbejde individuelle "talent-planer" for den enkelte studerende, særlige mentorordninger, udveksling til internationale eliteuniversiteter, talent-konkurrencer eller særlige muligheder for at følge forskningsprojekter. Strategien skal være synlig, så talentarbejde kan blive et konkurrenceparameter for universiteterne.

Finansiering gennem universiteternes reservepulje
Videnskabsministeren vil afsætte 25 mio. kroner ubrugte midler fra globaliseringspuljen og opfordrer derudover universiteterne til selv at investere i talentarbejdet.

Universiteterne har en egenkapital på ca. 5 mia. kroner ud af en samlet årsomsætning på ca. 20 mia. kroner, og det er overdrevent forsigtigt, mener videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

- Jeg forestiller mig, at universiteterne kan bruge nogle af pengene fra deres egenkapital. Det er langt fornuftigere, at vi investerer i talentarbejdet, end at universiteterne opbygger en stor egenkapital. Bevillinger til uddannelse skal også bruges til uddannelse, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen kan kontaktes gennem pressesekretær Charlotte Holst på 2211 0200 eller

Du skal have script slået til i din browser for at kunne sende e-post til os. Det er gjort af hensyn til spam. Du kan skrive til "chhh" efterfulgt af "snabela" og til sidst "vtu punktum dk".

Relevant information

http://www.vtu.dk


Pressekontakt


Firma

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K, Danmark

  3392 9737
  3392 9737

http://vtu.dk

Modtag nyheder fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater