18/08-11
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Nyt råd skal skabe bedre overgang fra uddannelse til job
            
              Videnskabsministerens Aftagerråd skal bidrage til et bedre match mellem de studerendes kompetencer og erhvervslivets behov.
        
            Når de studerende kommer ud fra universiteterne, skal det være med kompetencer, samfundet efterspørger. Derfor nedsætter videnskabsministeren et nationalt aftagerråd, der skal rådgive om samspillet mellem universitetsuddannelserne og samfundets behov for kompetencer.
- Samspillet mellem universiteter og virksomheder er ekstremt vigtigt. Jeg vil have erhvervslivet mere på banen, så de i højere grad kan påvirke vores universitetsuddannelser. Aftagerrådet skal blandt andet se på, hvordan studerende gøres mere erhvervsparate, og hvordan dialogen mellem universiteter og arbejdsgivere kan optimeres. Vi skal ikke uddanne til arbejdsløshed, men til beskæftigelse, og derfor er rådet centralt, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.
Videnskabsministerens Aftagerråd har blandt andet til opgave at fremme en langsigtet idé- og politikudvikling i forhold til samfundets kompetencebehov. Dermed supplerer det nye nationale aftagerråd den dialog, universiteterne har med erhvervslivet.
Rådet har 16 faste medlemmer, der er udvalgt ud fra deres personlige egenskaber med videnskabsministeren som formand. Medlemmerne kommer fra forskellige typer virksomheder og organisationer, så både offentlige og private arbejdsgivere er repræsenteret. Tilsvarende er der lagt vægt på repræsentation af flere fagområder og international erfaring.
- Rådet skal også være med til at styrke universiteternes samarbejde med erhvervslivet. Det kan blandt andet være gennem drøftelse af, hvordan man skaber en tættere integration af erhvervsrettede elementer i uddannelserne. Der skal bestemt ikke slækkes på de høje faglige kompetencer, de studerende kommer ud med, men større erhvervsparathed og faglighed er ikke modsætninger, siger Charlotte Sahl-Madsen.
Medlemmerne af Videnskabsministerens Aftagerråd er:
Charlotte Sahl-Madsen, videnskabsminister, formand for Aftagerrådet
Claus Hviid Christensen, adm. direktør, Lindoe Offshore Renewables Center
Lilian Mogensen, direktør for Forretningsudvikling, Kundeservice og HR i ATP-huset
Jens Klarskov, adm. direktør, Dansk Erhverv
Bo Johansen, regionsdirektør, Region Midtjylland
Annette Toft, direktør, Forskning & Fødevarer, Landbrug & Fødevarer
Poul Hartvig Nielsen, direktør, Juridisk Afdeling, Lego
Martin Teilmann, direktør, Akademikernes Centralorganisation
Kim Ruberg, adm. direktør, Jøp, Ove og Myrthu
Mogens Therkelsen, adm. direktør i H.P. Therkelsen A/S, formand for DI i Sønderjylland
Jørgen Bardenfleth, adm. direktør, Microsoft Danmark ApS
Nickie Spile, Vice President, Novozymes
Gurli Martinussen, direktør, Trygfonden
Agnete Gersing, direktør, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Hanne Harmsen, vicedirektør, Uddannelsesservice, Københavns Universitet
Søren Frandsen, prorektor, Aarhus Universitet
Lars Bonderup Bjørn, bestyrelsesformand, Aalborg Universitet. Grundlægger af Thalia Aps
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen kan kontaktes gennem pressesekretær Charlotte Holst på 2211 0200 eller
Du skal have script slået til i din browser for at kunne sende e-post til os. Det er gjort af hensyn til spam. Du kan skrive til "chhh" efterfulgt af "snabela" og til sidst "vtu punktum dk".
              
        
Relevant information
        
                                http://www.vtu.dk
            
              
      
      
              
      
      
        
        Firma
        
        Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
        Bredgade 43
        1260 København K,
                  Danmark
        
        
                  
  3392 9737
                          
  3392 9737
        
                  
          
http://vtu.dk
                
        
          Modtag nyheder fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på mail
          
          Tilmeld dig her