01/10-10
-
Pressemeddelelse
Nyt eksklusivt erhvervsnetværk for jagtinteresserede fra hele landet har set dagens lys på LinkedIn
Der har altid været små, private netværk landet over, hvor jagtinteresserede har kunnet samles om den fælles interesse. Men nu ser et decideret erhvervsnetværk, JAGT I DANMARK, dagens lys - på LinkedIn. Dermed har alle jægere, erfarne som nye, mulighed for at netværke med ligesindede på tværs af lokalt tilhørsforhold, familietraditioner og andre givne forhold. Det er gratis at blive optaget i gruppen.
Manden bag JAGT I DANMARK, Ragnar R. Jørgensen, gik i flere år selv med et jagttegn uden at komme på jagt.
- Der var ikke nogen i mit nære netværk, som gik på jagt, og det viste sig ret besværligt at blive introduceret til jagtens verden, forklarer han. Først da han tilfældigt mødte en af jagtbranchens mest erfarne aktører, blev han introduceret for de rigtige personer og oplevede her stor venlighed og åbenhed. Som om, at man rent faktisk havde gået og ventet på at byde en jæger, som ham, velkommen.
- Havde jeg ikke talt med vedkommende, var jeg måske aldrig rigtig kommet videre med jagten. God jagtetik, god jagtæstetik og ikke mindst godt selskab, er nødvendigt for, at det bliver en god oplevelse. Og da meget af det sociale foregår uden for selve jagten, ser jeg JAGT I DANMARK som et tiltag, der bringer jagtinteresserede erhvervsfolk nærmere hinanden og giver mulighed for at udbygge netværket.
Dyrke passionen og dyrke netværket blandt ligesindede erhvervsfolkFormålet med JAGT I DANMARK, der introduceres som en gruppe på "Facebook for erhvervsfolk", LinkedIn, er at medlemmerne både kan dyrke passionen og dyrke netværk blandt ligesindede erhvervsfolk.
- Tid er en mangelvare i alles liv. Mange nye jægere ved ikke helt, hvor de skal henvende sig i starten, og i stedet for at bruge kostbar tid på at begå dyre fejl, kan JAGT I DANMARK blive deres indgang til både at kunne dyrke passionen og udvide netværket blandt ligesindede, forklarer Ragnar R. Jørgensen.
Arrangerer jagt og skydning, kombineret med netværksaktiviteter, i hele DanmarkDet er gratis at komme med i gruppen JAGT I DANMARK på LinkedIn. Gruppen er åben for alle, der interesserer sig for eller dyrker skydning og jagt. Det betyder, at både garvede jægere og de, der endnu ikke har fået jagttegn, er velkomne. Blandt de kommende arrangementer er både skydning og jagt i Danmark. Hvert arrangement kombineres med networking.
- Som form er det ikke set før herhjemme, og ud fra de første tilbagemeldinger er det meget vel modtaget, slutter Ragnar R. Jørgensen.
JAGT I DANMARK findes ved at søge på LinkedIn og ansøge om at blive medlem af gruppen.
Relevant information
http://www.linkedin.com