Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/10-10   -   Pressemeddelelse

Først en bæredygtig stol til Obama - nu en bæredygtig restaurant til København

Tine Mouritsen fik sidste år sit gennembrud med den bæredygtige møbelserie Qo2, der bl.a. lagde sæde og ryg til USAs præsident Barack Obama under COP15-mødet i Bella Center. Nu er turen kommet til Københavns nye By & Havn-stolthed, det renoverede Pakhus Toldbod 24 på Nordre Toldbod, der i dag åbner som event- og spisested under ledelse af Jesper Julian Møller fra Restaurant Julian.

Det er som om, at det bæredygtige hænger godt sammen med designer Tine Mouritsen, der tidligere i år var nomineret til "Årets bedste designer 2010" og "Bedste upcoming designer 2010 i henholdsvis BO BEDRE og Bolig-magasinet.
Denne gang har hun stået bag renoveringen af det gamle Pakhus Toldbod 24 på Nordre Toldbod - et pakhus, der fra i dag lægger rammer til Jesper Julian Møller nyeste visioner inden for bæredygtig restaurantdrift.

Giver københavnerne en del af havnen tilbage
Tine Mouritsen, der har arbejdet tæt sammen med både restauratøren og By&Havn, glæder sig over resultatet af det omfattende arbejde.
- Mit mål har været at respektere husets oprindelige udtryk og arkitektur og samtidig åbne bygningen op mod havnen og for offentligheden. Samtidig har vi haft et element af det bæredygtige i fokus, så indretning, materialer og interiør matcher restaurantens og Jesper Julian Møllers høje ambitioner om fx lokale råvarer, fortæller hun.

Fra mørk og lukket til lys og åben bygning
Det gamle pakhus ved Nordre Toldbod, der er tegnet af Einar Madvig og opført i 1949-1951, var blevet en meget lukket, kringlet indrettet og mørk bygning, da Tine Mouritsen fik fingrene i den. Opgaven var derfor at give den gamle bygning nyt liv i overensstemmelse med de arkitektoniske linjer, der præger området, og husets nye funktion som bæredygtigt event- og spistested.

- Vi har brugt mange kræfter på at undersøge, hvor bæredygtigt man egentlig kan lave en renovering og ombygning af så gammelt et hus, fx i forhold til at optimere energirammer, isolering og brugen af lokale materialer. Selv om vi har måttet gå på kompromis med visse ting, fx fordi de materialer vi har efterspurgt simpelthen ikke findes her i Norden eller havde en for kort levetid, er jeg rigtig godt tilfreds, forklarer Tine Mouritsen om valget af bl.a. svenske døre med danske håndtag osv.

Renset ud i 50 års arkitektonisk roderi
Efter ombygningen og renoveringen fremstår pakhuset med fremhævede facader, nye vinduespartier med store lysninger og døre ud mod vandet.
Tine Mouritsen og bygherre har fundet frem til de oprindelige sprosser og ført bygningen tilbage til et mere originalt udtryk, som dermed har renset ud i 50 års arkitektonisk roderi. Bl.a. er husets oprindelige tagterrasse igen åbnet, så man kan træde ud på taget og opleve byen - og havnen - fra en helt ny side.
- Flere af byens og havnens kendere har allerede lagt mærke til forvandlingen, som ses tydeligt fra fx en havnerundfart. Nu er det virkelig et nutidigt og åbent hus, der repræsenterer "by og havn" - og jeg er meget stolt af at se det gamle pakhus få en ny funktion med et endnu mere originalt udseende, slutter Tine Mouritsen.

Toldbodens adresse er: Nordre Toldbod 24, 1013 København K

Relevant information

http://www.tinemouritsen.dk


Pressekontakt


Firma

Tine Mouritsen
Ourøgade 38
2100 Kbh. Ø, Danmark

  20230574
  20230574

http://www.tinemouritsen.dk

Modtag nyheder fra Tine Mouritsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater