16/07-09
-
Pressemeddelelse
Først i medvind - så i modvind!
Tyskfødte Bernt Lüchtenborg har sat sig som mål at blive den første i verden, der ene mand har sejlet rundt om jorden to gange i træk - vel at mærke uden at sætte fødderne på land en eneste gang. Projektet kalder han sail2horizons. Tre overvågningskameraer på båden gør det muligt for Lüchtenborg at sende liveopdateringer hjem hele vejen under den dobbelte jordomrejse.
Bernt Lüchtenborg vil sejle rundt om jorden to gange i træk. Først en opvarmningstur i medvind, derefter en hjemtur i modvind - en tur på over i alt 65.000 sømil. Lüchtenborg har begivet sig ud på denne spændende rejse for at sætte fokus på to for ham meget vigtige problemstillinger; underprivilegerede børns manglende skolegang og klimaforandringerne på kloden. Han vil nemlig undervejs på sin rejse indsamle vandprøver og lave målinger i havene omkring Sydpolen, der kan blive et vigtigt bidrag til at få en større indsigt i verdens klimaforandringer.
Kameraerne dokumenter rejsen
Overvågningskamera-producenten Mobotix har sponsoreret tre kameraer, der skal følge Lüchtenborg på hele hans lange rejse. Et kamera ophængt i masten giver et panoramabillede over forstavnen, et andet kamera et udsyn over den bagerste del af cockpittet og et tredje kamera dækker den forreste del af cockpittet. Mobotix-kameraerne vil sende både video og stillbilleder, der skal dokumentere Lüchtenborgs rejse rundt på verdenshavene.
Følg med i realtid
Kameraerne på båden arbejder sammen med logbogs-softwaren TripCon. Det vil således være muligt at se live-streaming fra båden, når vejrforholdene tillader det. Her vil Lüchtenborg komme med betragtninger om livet ombord, alt i mens den besøgende kan kigge ham over skulderen og sejle med båden i realtid.
Se mere på sail2horizons hjemmeside (www.sail2horizons.com), hvor du også kan følge Lüchtensborgs rute.
Relevant information
http://http:/www./mobotix.com
Firma
Mobotix
Kaiserstrasse
D-67722 Langmeil ,
Danmark
(+45) 29 20 60 11
(+45) 29 20 60 11
http:/www./mobotix.com