09/11-09
-
Pressemeddelelse
Tendens: Virksomhederne søger rådgivning om overvågning hos deres it-leverandør
Overgangen fra analog til digital overvågning har vist vejen for et nyt marked for landets it-forhandlere, der med deres ekspertise om IP har nemt ved at integrere overvågning som en del af deres produktpalet. It-forhandlerne oplever ofte, at det er naturligt for kunderne at rådføre sig med deres eksisterende it-leverandør, når de overvejer at investere i en overvågningsløsning - og de stiller sig gerne til rådighed.
Den tyske producent af overvågningskameraer, Mobotix, oplever, at de i stigende grad sælger deres IP-baserede overvågningsløsninger gennem mindre it-virksomheder.
- It-forhandlerne har et godt forhåndskendskab til IP, og digital overvågning komplementerer således deres produktportefølje godt, forklarer Bo Ørbjerg, som er Business Development manager for Mobotix i Norden og Baltikum.
Kunderne efterspørger IP-overvågning
Teknisk chef Jesper Tommerup fra MRC Computer A/S nikker genkendende til, at markedet er kommet naturligt til dem i kraft af forespørgsler om overvågning fra deres eksisterende kunder:
- Vi havde bl.a. en kunde, som ønskede deres overvågningsløsning udvidet. Vi gik derfor i dialog med dem og fik lavet et oplæg til en IP-baseret overvågningsløsning, der passede til kundens ønsker, udtaler Jesper.
Udviklingen skaber efterspørgslen
Hos Kontor Syd oplever man også, at det virker oplagt for kunderne at henvende sig til deres it-leverandør, når talen falder på overvågning. Virksomheden følte derfor, at det lå lige til højrebenet for dem at gå ind på det nye marked:
- Alle vil jo have digital overvågning, og da vi kender alt til servere og it-installationer, så var det for os at se absolut et attraktivt marked at gå ind på, fortæller afdelingsleder Bo Grøndahl Lassen fra Kontor Syd.
Ifølge Bo Ørbjerg hænger it-forhandlernes succes med overvågning stærkt sammen med branchens udvikling fra analoge til digitale produkter
- De nye IP-produkter kræver ikke mange komplementære produkter, før man har en hel overvågningsløsning. Derfor er flere og flere it-forhandlere gået væk fra at se på produkterne som isolerede enheder, men arbejder i stedet med samlede løsninger, hvor også overvågning indgår, forklarer Bo.
Rådfører sig også hos el-leverandøren
Tendensen er også gældende for el-leverandørerne, som ofte oplever, at kunderne rådfører sig hos dem om overvågning i forbindelse med opsætning af andre installationer:
- Vi kan godt mærke, at der er kommet større efterspørgsel, og vi vil naturligvis gerne hjælpe folk med overvågning, selvom det ikke er vores kerneforretningsområde. Overvågning er derfor ikke noget, som vi markedsfører os på, men i og med at vi er kvalificerede og sikkerhedsgodkendte (AIA), hjælper vi selvfølgelig gerne vores kunder med overvågning fra projekt til færdig installation, bekræfter overmontør Rune Løvstad fra KL-teknik A/S, som er en autoriseret el-installatør i Ringsted.
Om Mobotix
Mobotix er en europæisk leverandør af højopløselige digitale, netværksbaserede videosikkerhedssystemer. Det børsnoterede selskab har siden opstarten i Tyskland i 1999 vist sig som pioneren inden for netværkskamera-teknologi og Mobotix' decentraliserede koncept har været revolutionerende inden for højopløselige, omkostningseffektive overvågningssystemer. Fra ambassader til lufthavne, banegårde, havne, tankstationer, hoteller, banker og motorveje - hundredtusindvis af Mobotix videosystemer er i dag brug over hele verden.
Relevant information
http://http:/www./mobotix.com
Firma
Mobotix
Kaiserstrasse
D-67722 Langmeil ,
Danmark
(+45) 29 20 60 11
(+45) 29 20 60 11
http:/www./mobotix.com