Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/06-04   -   Pressemeddelelse

Falstagsten med fokus på kvalitet og god totaløkonomi

Lafarge Tekkin præsenterer Westfalica - en ny falstagsten i 5 farver og 3 overflader.

I Danmark har vi en lang og rig tradition for at lægge tegl på vore tage. En tradition, der bestemt ikke er blevet mindre udbredt inden for de seneste år, hvor markedet for tegltagsten er blevet udvidet med nye produkter - især når det gælder farver og forskellige overflader. Specielt falstagsten har opnået stor popularitet og udbredelse.

En falstagsten er udformet med en top- og en sidefals, der griber ind i hinanden. Resultatet er en smuk og harmonisk tagflade samt ikke mindst et tæt tag, hvor slagregn, fygesne og blæst effektivt holdes ude. Falstagsten er tilmed meget stærke og nemme at lægge op.

Westfalica på taget
Westfalica er navnet på en ny falstagsten i Lafarge Tekkins brede sortiment af tegltagsten. En kvalitetstagsten, der udmærker sig ved et smukt og ensartet helhedsindtryk, der fremhæver husets arkitektur. En tagløsning der form- og farvemæssigt passer flot til såvel moderne som mere klassisk byggestil.

En økonomisk attraktiv tagløsning
Med valget af Westfalica er der åbnet op for et utal af spændende muligheder - og det til en yderst attraktiv pris. Westfalica er nemlig lidt større end tilsvarende falstagsten, hvilket gør, at der kun skal bruges ca. 12,5 tagsten pr. m². Med andre ord - Westfalica forener kvalitet og god total økonomi.

Westfalica leveres i 5 farver og med 3 overflader:

* 9632; natur rød (ubehandlet overflade)
* 9632; rød, rødbrun og sort (engoberet overflade)
* 9632; sort (kvartsengoberet)

Tagsten med engoberet overflade kan bedst beskrives som en mellemting mellem glaserede og traditionelle ubehandlede tegltagsten. Ved engobering sprøjtes en blanding af naturlige mineraler på de tørre, ubrændte tagsten. Det er sammensætningen af mineraler, der er bestemmende for både farve og overflade, altså hvor mat eller blank tagstenens overflade skal være.

Lafarge Tekkin er leverandør af komplette tagløsninger, så til Westfalica falstagsten hører naturligvis et omfattende program af specialsten og tilbehør.

Har du brug for yderligere information, da kontakt venligst marketingkoordinator Kirsten Lundø på telefon 96 31 61 00.

Relevant information

http://www.lafarge-roofing.dk


Pressekontakt


Firma

Lafarge Roofing A/S
Kong Christians Allé 53
9100 Aalborg, Danmark

  96 31 61 25
  96 31 61 25

http://www.lafarge-roofing.dk

Modtag nyheder fra Lafarge Roofing A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater