Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/07-12   -   Pressemeddelelse

B&C DANFLOCK - en uforlignelig tagløsning

Det lyder som et eventyr

Der var engang en mand, som gik og undrede sig over, at ingen endnu havde opfundet et tag, der var så tæt, at det kunne oplægges uden brug af undertag. Det var en hård nød at knække, men en dag fik han en idé, som på alle måder skulle vise sig at holde vand. Efter flere års intens udviklingsarbejde, der omfattede et utal af forsøg under ekstreme vejrforhold med sne, storme og skybrud, var han parat til at præsentere sin opfindelse for verden. Det var den største nyskabelse inden for området tag i mange år - og så var den tilmed 100% dansk. Navnet på den helt unikke tagløsning er naturligvis B&C Danflock® - taget uden undertag, som fra midten af 80'erne blev en stor succes. En økonomisk attraktiv tagløsning, som igennem årene har sparet mange håndværkere og husejere for unødigt arbejde og kostbare problemer med utætte undertage.

En tagløsning ud over det sædvanlige

Set ude fra ligner et tag med B&C Danflock® et helt traditionelt tag med B&C betontagsten. Hele hemmeligheden ligger i den unikke systemfuge, som er monteret på hver eneste tagsten. Danflock® systemfugen, der bedst kan sammenlignes med velcrobånd på f.eks. sko og tøj, blot meget stærkere, består af mange tusinde nylonfibre, der modvirker indtrængen af fygesne og slagregn. Skulle der opstå kondens og fugtproblemer indenfor, så er systemfugen så "utæt", at kondensdannelser drænes ud gennem nylonfibrene. På en og samme tid uhyre simpelt og yderst genialt.

Taget med de mange fordele

Det er måske store ord at tale om den geniale tagløsning - og dog - for de mange klare fordele placerer B&C Danflock® i en klasse for sig. Et godt og gennemprøvet produkt, der allerede ligger på mange tusinde danske hustage. B&C Danflock® tagsten er dyrere i anskaffelse, men denne merudgift er hurtigt hentet hjem ved de markante besparelser på materialer og den langt nemmere og mere effektive oplægning. Beregninger har vist, at der er helt op til 11 % at spare ved at bruge B&C Danflock® frem for en mere traditionel løsning med B&C betontagsten. Og som endnu et plus har systemfugen en trykudlignende egenskab, der reducerer blæstens sugeeffekt på tagfladen, hvilket modvirker stormskader.

En mindre kompliceret tagløsning

Et af de byggefirmaer, som har brugt B&C Danflock® lige fra starten og stadig gør det i stor stil, er Trelleborg Helårshuse - Fritidshuse A/S. Af de 7.000 huse, som Trelleborg har opført siden virksomhedens start i 1963, er der oplagt B&C Danflock® på ca. 2.000.

"Det er en uforlignelig tagløsning", udtaler direktør Casper Clorius, Trelleborg Helårshuse - Fritidshuse A/S. "I de efterhånden mange år vi har anvendt B&C Danflock® på vores huse, har vi aldrig oplevet større reklamationer, og det er yderst sjældent, vi hører om tagsten, der har løsnet sig i forbindelse med uvejr. At arbejde med en tagløsning, hvor der ikke skal anvendes undertag, sparer os helt sikkert for en masse fejl og problemer. B&C Danflock® er mindre kompliceret set i forhold til traditionelle tagløsninger med undertag. Selvom vi benytter os af de samme håndværkere, der har stor viden og en lang erfaring med at konstruere et tag, så er der flere muligheder for at lave fejl, når der først skal lægges et undertag. I de fleste tilfælde er det langt nemmere at arbejde med en tagløsning uden undertag".


Relevant information

http://www.monier.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Monier A/S
Kong Christians Allé 53
9000 Aalborg, Danmark

  96316100
  96316100

http://www.moniertag.dk

Modtag nyheder fra Monier A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire