Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/12-10   -   Pressemeddelelse

Briterne kårer dansk-svensk Abba-produktion

Det velanskrevne IQ Magazine`s Limelight Award for årets bedste show/musical produktion går til Kenneth og Carsten Svoldgaard, CSB/CSE Entertainment, Fanø.
Det er en iskold tid, vi lever i. Men varmebølgerne går alligevel i disse dage på tværs over Nordsøen fra London til Fanø. Her har det velansete IQ Magazine netop tildelt det dansk producerede ABBA THE SHOW, THE ULTIMATE TRIBUTE TO ABBA den eftertragtede Limelight Award for 2010.
Begrundelse: Årets bedste musical-show world wide.

Prismodtageren er CSE (Carsten Svoldgaard Entertainment) med hjemsted hos CSB på den smukke danske vadehavsø. Her var det netop direktør Carsten Svoldgaard, der for 9 år siden udviklede idéen om at skabe et ABBA-show af en kvalitet, der kunne turnere verden rundt. Basis blev en vigtig del af det oprindelig svenske ABBA back-up med originale musikere som Ulf Anderson, Janne Schaffer og Mats Ronander m. f. sammen med The National Symphony Orchestra of London under Matthew Freemans ledelse. Og så - naturligvis ikke at forglemme - de to Waterloo sangerinder, Katja Nord og Camilla Dahlin - i front.

CSB brugte et år på at stable hele produktionen på benene og har nu i de efterfølgende 8 år konstant haft det store show på turné via datterselskabet CSE Entertainment. ABBA THE SHOW, THE ULTIMATE TRIBUTE TO ABBA, har efterhånden besøgt 34 lande og er oplevet af ikke færre end 2.000.000 mennesker.

IQ Magazine afslutter året med at uddele en række priser som en hyldest til de bedste produktioner inden for teater, show og familieunderholdning. CSE var sammen med fire andre nomineret til The Limelight Award i show/musical-kategorien "Of Musical Note." De øvrige nominerede var Michael Jackson Tribute Show "Thriller Live" (FlyingMusic), Priscilla the Musical (Backrow/Chuggi), Dirty Dancing (Jacobsen) og Tanguera (BB Promotion.)

- Dette er en meget stor ære for os og en påskønnelse af show´ets betydelige kunstneriske udvikling. Og så er det da også en cadeau til vore medarbejdere, der knokler året rundt for at ca. 50 mennesker kan turnere med en flot opsat forestilling, siger far og søn, Carsten og Kenneth Svoldgaard. CSB/CSE.

"Absolutely the best Abba since Abba."
Sådan lyder et statement fra den officielle international Abba Fan Club.Og det er bestemt også en flot anerkendelse, som CSE kan bruge til noget.
- Jeg ville ikke bare købe mig til et af disse efterhånden mange look-alike-projekter. Dertil var ABBA for store, og potentialet er faktisk blevet større i mellemtiden. Mens det oprindelig ABBA holdt et yngre publikum i ånde ved at spytte det ene hit ud efter det andet, er musikken og historien om bandet i dag et anliggende for mennesker i alle aldre - ganske enkelt familieunderholdning. Derfor ønskede jeg ikke bare noget flygtigt kopi-agtigt, men et virkelig musikalsk og koreografisk gennemarbejdet show så tæt på -og med så stor respekt for - det originale Abba som overhovedet muligt, siger Carsten Svoldgaard.

Relevant information

http://www.csb.dk


Pressekontakt


Firma

CSB
Th. Schmidts Vej 2
6720 Fanø, Danmark

  75 16 67 22
  75 16 67 22

http://www.csb.dk

Modtag nyheder fra CSB på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater