Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/05-12   -   Pressemeddelelse

Nye stærke navne på plakaten til Tønder Festival 23-26. august

Nye stærke navne i Tønder

Adam Cohen, The Deep Dark Woods, Anthony da Costa, Le Vent du Nord og Tako Lako er netop føjet til programmet på Tønder Festival 2012.
Et program, der strutter af vitale navne og understreger festivalens mangfoldighed og nye rammer på festivalpladsen.

Er det et minus at være søn eller datter af en berømt sangskriver? Ikke nødvendigvis. Det er efterhånden set mange gange, at børn af store navne afstikker deres egne kunstneriske baner. For eksempel Justin Townes Earle, søn af Steve Earle. Eller Martha og Rufus Wainwright med forældrene Kate McGarrigle og Loudon Wainwright. For slet ikke at tale om Jakob Dylan, søn af Bob Dylan. Og nu Adam Cohen, som publikum kan glæde sig til at opleve på årets Tønder Festival.

Adam Cohen
39-årige Adam Cohen er søn af Leonard Cohen. Det lægger Adam Cohen ikke skjul på og vedkender sig i flere interviews sin musikalske arv. Han har tidligere udgivet plader i en mere poprocket stil, men med det seneste "Like A Man" er han inde ved den hovedstol, som også hans far er næret af. Et album med enkle sange i et akustisk setup og med kærligheden som drivkraft i tekstuniverset. Anmeldelserne er mere end fine. Adam Cohen spillede i Pumpehuset i København 20. november 2011, og Gaffa gav koncerten fem stjerner.

The Deep Dark Woods
Ligesom Adam Cohen er gruppen The Deep Dark Woods fra Canada. Et country/roots-band af høj klasse og som skabt til Tønder. The Deep Dark Woods er fornem fortolkning af americana-traditionen med Ryan Boldts udtryksfulde stemme i front. De bringer mindelser frem om Gram Parsons, The Byrds samt ikke mindst legendariske The Band, men har et absolut nutidigt udtryk - som man kan høre på deres fjerde album "The Place I Left Behind" fra 2011.

Flere nye stærke navne
Sidste år var amerikanske The Avett Brothers et scoop. Det spor bliver fulgt op i år.
For eksempel med amerikanske Deer Tick med sangskriveren og guitaristen John McCauley.
Indierock, alternativ country og rootsmusik i en ny og frisk blanding, hvor grungemusikken også titter frem.

Andre nye navne er bluegrasskvartetten Oh My Darling fra Canada, amerikanske Meschiya Lake & The Little Big Horns
og irske I Draw Slow. En af sidste års store oplevelser var den engelske gruppe ahab (ja, det skal staves med småt)
med solide vokalharmonier og spændstig americana. De kommer igen, og det samme gør den amerikanske sangskriver
Anthony da Costa, der gæster Tønder for tredje gang.

Veteranerne
Er der et band, der har fået teltdugen til at blafre af begejstring i Tønder, er det de canadiske charmører Le Vent du Nord.
De har været her flere gange, og sidste år var de også udvalgt til den internationale WOMEX festival, der fandt sted i København.

I år er det 100 år siden, Woody Guthrie blev født, og det fejrer Tønder Festivalen med et særligt fokus på den store amerikanske sangskriver.
Blandt andet med et besøg af The Guthrie Family med Arlo Guthrie i spidsen.

Publikum bliver heller ikke snydt for en af festivalens sikre navne, nemlig skotske Runrig.

Tako Lako og The Eclectic Moniker
Den yngre danske scene spræller som aldrig før, og det afspejler sig mere end nogensinde i Tønder.
Publikum kan glæde sig til bandt andre det balstyriske world/balkan-orkester Tako Lako, det anmelderroste alternative countryband Cody,
det nye og albumaktuelle The Eclectic Moniker og den stilsikre folkemusikgruppe Habadekuk.
Og så dukker Lukas Graham op som gæst hos skotske Ross Couper & Tom Oakes,
en af Skotlands mest populære fiddler/guitar-duoer i øjeblikket.

Ny festivalplads
Alt dette og meget på Tønder Festivalen 2012. Og her sker der en masse nye ting.
Hjertet af festivalen har altid været festivalpladsen med de to store musiktelte og et væld af aktiviteter og mødesteder.
Det er her, festivalstemningen er. Festivalpladsen i Tønder bliver nu i endnu højere grad the hot spot og et samlet afgrænset område med flere nye scener. Så nye og spændende rammer til den 38. udgave af Tønder Festivalen, hvor handmade music af højeste kvalitet er i centrum.

Der bliver også premiere på en helt ny open-air scene med plads til cirka 5.000 publikummer. Open-air scenen vil danne rammen om den officielle åbning af festivalen.

Publikum får mulighed for at købe armbånd til hele festivalen en eller flere dage. Til gengæld giver armbåndet adgang til alle koncertoplevelser på selve festivalpladsen.

Flere navne er på vej! Mere nyt følger. Her er programmet so far:

The Guthrie Family (USA)
Runrig (Skotland)
Deer Tick (USA)
ahab (England)
Eliza Gilkyson (USA)
Oysterband & June Tabor (England)
Mànran (Skotland)
Plainsong (England)
The Eclectic Moniker (Danmark)
Cody (Danmark)
Ross Couper, Tom Oakes & Lukas Graham (Skotland/Danmark)
Oh My Darling (Canada)
I Draw Slow (Irland)
Meschiya Lake & The Little Big Horns (USA)
Adam Cohen (Canada)
Tako Lako (Danmark)
Skerryvore (Skotland)
Heidi Talbot Trio (Irland/Skotland/England)
Le Vent du Nord (Canada)
Anthony da Costa (USA)
The Deep Dark Woods (Canada)
Habadekuk (Danmark)


Tønder Festival program og årets dobbelt CD udkommer d. 18. juni
Billetsalg starter d. 23. juni på 74 72 10 00 og www.tf.dk
Festivalen løber af stablen 23-24-25-26. august
Fotos hentes på: http://www.tf.dk/presserum/
Tønder Festival på facebook: http://www.facebook.com/tonderfestival
Tønder Festival på twitter: @tonderfestival


Relevant information

http://www.tf.dk


Pressekontakt


Firma

Tønder Festival
Vestergade 80
6270 Tønder, Danmark

  26226711
  26226711

http://www.tf.dk

Modtag nyheder fra Tønder Festival på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater