18/07-11
-
Pressemeddelelse
Stort sæbeboble event på Rådhuspladsen
I alverdens storbyer er der mange fantastiske forsøg på gaderne for at vinde folkets kærlighed. Dans, trylleri, musik og sågar slangeoptrædener. I et helt nyt forsøg på at vinde Københavns gaders kærlighed bliver der lørdag d. 6 august afholdt et sæbeboblearrangement. Arrangementet inviterer alle, store som små, til en fantastisk dag med underholdning og sjov.
Siden slutningen af foråret har firmaet BubbleBlowers været rundt i forskellige mindre byer og afholdt mindre events. Med nogle liters sæbeboblevand og nogle simple pinde, er folk blevet underholdt med stor succes. For at kulminere sommerens succes, bliver der i starten af august afholdt et kæmpe event på Rådhuspladsen med masser af boblevand, hjælpere, en bod og KÆMPE sæbebobler.
"Vi er rigtig glade for den meget positive respons fra de første events. Både voksne og børn elsker sæbebobler! Ofte må begge parter over og prøve at lave en sæbeboble selv!" udtaler medstifter, Lars Holdgaard.
Mange er bekendt med Experimentariumets sæbebobleshow, men de færreste har prøvet at lave store sæbebobler selv. BubbleBlowers sæbeboble event giver alle mulighed for at lave sæbebobler som er større end 5 meter i længden! Der er derfor ingen tvivl: Dagen vil være fuld af store sæbebobler og lykkelige børn. Alle får lov til at prøve at lave sæbeboblerne selv.
"Vi glæder os meget til lørdag d. 6 august på Rådhuspladsen. Vi medbringer 50L sæbeboble vand og udstyr til alle. Målet er klart - vi skal boble Rådhuspladsen ned!" fortsætter Lars Holdgaard.
Arrangementet finder sted på Rådhuspladsen lørdag d. 6 august. Til eventet er boden opdelt i 3 mindre afdelinger: Undervisning i at lave store sæbebobler, sæbeboble-hullahopring og undervisning om hvad der skaber en sæbeboble. Alle er velkomne og arrangementet finder sted imellem kl. 10 og 17 lørdag d. 6 august på Rådhuspladsen.
Relevant information
http://www.BubbleBlowers.net