26/04-12
-
Pressemeddelelse
Virksomhed dropper alle indtægter i den gode sags tjeneste
I anledning af Pay It Forward's internationale mærkedag, har virksomheden GodeKarakterer.dk valgt at lægge alt deres viden offentligt tilgængeligt, uden reklamer. Det involverer femhundrede artikler som hjælper studerende med deres forståelse af gennemgåede emner i alle fag, det involverer et utal af tips til hvordan man kan snyde sin lærer og score de høje karakterer for ikke at tale om et hav af artikler om hvordan man kommer eksamensangsten til livs, samt studietips.
"Visionen bag GodeKarakterer.dk er at forbedre folkeskolen og det danske uddannelsessystem. De danske studerende bliver ikke mødt hvor de er: På deres computer og deres smartphone. I stedet for at kæmpe imod systemerne som der er i dag, vil vi hellere påvirke det direkte. Vi indså at de småpenge vi tjente på at pakke vores viden ind, var ingenting i forhold til vores mål med virksomheden og derfor var beslutningen heller ikke svær." fortæller Lars Holdgaard som er medejer af hjemmesiden.
Netop i forlængelse af Pay It Forward dagen, er det er oplagt valg at gøre noget godt. Det handler om at hver person skal gøre 3 gode gerninger for andre mennesker, uden at forvente at få noget igen. Hverken anerkendelse, penge eller noget som helst andet. Derfor kan de godt 15.000 elever som hver måned bruger hjemmesiden, mærke glæden af Pay It Forward.
Når dette fænomen ud i 20. led har hele verdens befolkning fået æren af at opleve denne ubetingede måde at give på. Denne betingelsesløse måde at give på, stammer fra bogen Pay It Forward der er skrevet af Catherine Ryan Hyde som i 2000 blev filmatiseret.
Relevant information
http://www.godekarakterer.dk