24/07-12
-
Pressemeddelelse
Lektiehjælp i 25 graders varme
Imens mange nyder sommerferien i Danmark, både med grill og rejser sydpå, sidder der stadigvæk unge mennesker tilbage og kæmper på skolebænken. Der skal læses suppleringsfag, som gør eleverne klar til studierne på de videregående uddannelser efter sommerferien. Nu kan de få lektiehjælp på hjemmesiden www.godekarakterer.dk.
Imens arbejdspladser og skoler står forholdsvis stille henover sommeren, så skal de elever som har suppleringsfag, stadigvæk aflevere lektier. De elever trodser det fantastiske sommervejr, ved i stedet at svede over skolebøgerne. De elever kan have svært ved at hente lektiehjælp, fordi mange af vennerne er på ferie og derfor ikke svarer på lektiespørgsmål. Til at afhjælpe problemet med lektierne, har Lars Holdgaard som har en universitetsbaggrund fra Danmarks Tekniske Universitet, og mastercoach Mai Smidt, valgt at yde online lektiehjælp sommeren over, så alle elever - på trods af ferie - stadigvæk kan få lektiehjælp.
- Vi har selv flere i vores omgangskreds som har kæmpet med sommerkurser, hvor der ikke har været meget hjælp at hente. Til daglig ved vi hvor stor en forskel vores lektiehjælp gør for de unge mennesker, så vi har valgt at holde åbent for lektiehjælp - også igennem sommeren, udtaler Mai Smidt.
De unge befinder sig konstant på Internettet, og derfor er online lektiehjælp den foretrukne måde at få hjælp på. På en normal skoledag besøger knapt 1300 studerende dagligt hjemmesiden GodeKarakterer.dk, mens der i weekenden er lidt færre. Her i ferien er der stadigvæk knapt 150 besøgende om dagen der søger lektiehjælp.
- Vi havde stærkt regnet med at hjemmesiden ville gå i stå her i sommerferien. Alligevel kan vi se der bliver søgt efter de præcis samme ting som resten af året, dog med mindre volumen. Vi står derfor selvfølgelig klar til at hjælpe med fag som matematik og samfundsfag når behovet er der, udtaler Lars Holdgaard.
Eleverne kan få lektiehjælp både via Facebook gruppen "Sådan får du høje karakterer uden hårdt arbejde" , eller via et online forum på http://www.godekarakterer.dk/forums/ , hvor alle kan oprette spørgsmål der relaterer sig til skolen. I maj måned blev forummet åbnet. Siden da har der været stillet over 150 spørgsmål, om alt fra kompliceret matematik til mere blød snak om f.eks. studenterkørsel.
GodeKarakterer.dk blev stiftet i 2010. Siden da har siden vokset sig fra nogle få artikler, til i dag hvor der er omkring 700 artikler som hjælper med alt fra eksamensangst, undervisningsfag og studieteknikker. Udover hjælpende artikler, er der lavet over avancerede 50 lommeregnere, som giver både mellemregninger og svar på avancerede matematiske udregninger. Til mange af artiklerne er der også videoer for at få de ikke så læsestærke elever med.
LINKS:
Hjemmesiden:
http://www.godekarakterer.dk
Forum:
http://www.godekarakterer.dk/forums/
Facebook siden:
http://www.facebook.com/pages/S%C3%A5dan-f%C3%A5r-du-h%C3%B8je-karakterer-uden-h%C3%A5rdt-arbejde/341353945905125
Relevant information
http://www.godekarakterer.dk