Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/10-06   -   Pressemeddelelse

Risiko for blodpropper i benene under efterårsferien

"Økonomiklassesyndromet" kan afhjælpes med intelligent strikketeknologi

Fødder og ben kan hæve gevaldigt når man rejser, og der er sågar risiko for at der opstår såkaldte vene-thromboser, som er små blodpropper i de dybereliggende vener i benene. I de senere år har der været rapporteret om enkelte dødsfald som følge af at blodpropperne har hæmmet tilbageløbet af blod fra benene til hjertet.

Problemstillingen betegnes i fagkredse ofte som "Economy Class Syndrome", ("økonomiklasse-syndromet"), idet manglende bevægelse af benene fremmer hævningerne. Der tænkes på, at der er meget lidt plads til benene når man sidder på økonomiklasse. Der findes nu flere hjemmesider om problemet, se f.eks.på dansk Statens Serum Institut (www.ssi.dk/rejser/ under menuen "Rejseråd") og www.economy-class.co.uk.

Et kendt eksempel, der har været fremme i medierne, er den engelske kvinde Emma Christoffersen, der i en ung alder på 28 år døde som følge en blodprop på en flyrejse fra Sydney til London.

Især for kvinder kan en anden bivirkning være, at benene bliver grimme f.eks. som følge af blodudtrækninger.

Firmaet ProBody Medical lancerer nu en helt ny type rejsestrømper med en intelligent strikketeknologi, hvor der er indbygget en støtte, der forebygger hævningerne. Strømperne anbefales af Statens Serum Institut, se www.vaccination.dk under "ting til rejsen".

Strømperne er strikket ganske specielt, så de tilfører et blødt, behageligt tryk til benene. Dette bevirker, at strømpen fordeler trykket i venerne opad, hvorved blodforsyningen øges over benenes areal - svarende til en slags mikromassage.

Strømperne indeholder lycra-garner og ultra-tynde fibre. Lycraen sørger for at strømpen bliver elastisk og at benene bliver tilført det korrekte tryk. For samtidigt at opnå optimal komfort og blødhed, er strømperne strikket således at lycra-garnet er dobbelt-dækket med fibrene. Strømperne leveres med et mellem tryk (15 mmHg) og et højt tryk (20 mmHg). Det anbefales altid at vælge det høje tryk på 20 mmHg, så man er sikker. I tvivlstilfælde bør man konsultere sin læge.

Strømperne bliver strikket så de er tynde, gennemsigtige og åndbare, dvs. at luft kan trænge igennem. Ligeledes bevirker dette, at strømpen ikke føles lukket og tæt sluttet om benene, og at man kan komme af med sveden. Benene er synlige gennem strømperne.

Til kvinder leveres faconerne knæstrømper, sid-selv lårstrømper ("stay-up") med moderne blondekant, samt strømpebuks. Strømperne er elegante, moderne og behagelige.

Tilsvarende leveres der en kraftigere knæstrømpe, hvor benene ikke er synlige. Disse er også velegnet til mænd.

"Vore nye strømper sætter helt nye mål og standarder for moderne sundhedsstrømper på markedet, og er den højeste kvalitet der findes i Danmark. Strømperne produceres i.h.t. ISO 9000 med en effektiv produktionsteknik, som også gør strømperne konkurrencedygtige på prisen", oplyser ProBody Medical.

De nye intelligente rejsestrømper fås hos Matas, Apoteker, Bandagister, Fodterapeuter, Actera- og Sygeplejeforretninger m.fl. under mærkerne "Easy Step" og "Venosan Legline".

Billede 1: Her ses to rejsende, ægteparret Poul Erik og Leila Hagedorn, med de nye intelligente rejsestrømper

Relevant information

http://www.probody.dk


Pressekontakt


Firma

ProBody medical ApS
langkaer 17
6100 Haderslev, Danmark

  21261274
  21261274

http://www.probody.dk

Modtag nyheder fra ProBody medical ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire