13/04-10
-
Pressemeddelelse
1. juli 2010 skal alle betalingsterminaler læse chip
Nu er der mindre end tre måneder tilbage, før det er slut med at have terminaler og automater, der kun kan læse magnetstriben på betalingskort. Har kortet en chip, skal den læses. Kun hvis dette ikke lykkes, eller kortet ikke er udstyret med en chip, må magnetstriben benyttes. Det vil bringe de sidste forretninger med på chip-bølgen og give betalingssikkerheden i Danmark et yderligere løft.
Når alle forretninger som udgangspunkt læser betalingskortets chip, så giver det både kunderne og forretningerne en øget tryghed og sikkerhed omkring betalingen.
8.000 forretninger skal have en ny terminal
Der er i øjeblikket stadig ca. 8.000 mindre forretninger, som anvender en magnetstribeløsning med underskrift. Disse forretninger skal nå at skifte terminal inden 1. juli 2010, hvis de fortsat ønsker at tage imod betalingskort efter denne dato. Kravet gælder udover betjente terminaler også ubetjente løsninger som eksempelvis billet- og parkeringsautomater.
Forretninger, der endnu ikke har en chipterminal, bør allerede nu kontakte deres terminalleverandør, så de kan nå at få en ny terminal på plads inden 1. juli.
Brug terminalen både online og offline
De nye terminaler på markedet har en funktion, der gør det muligt for forretningerne at foretage offline-transaktioner på deres terminal. Hvis terminalen ikke kan etablere online-forbindelse til PBS, så lagres transaktionen i stedet i terminalen og sendes videre, når forbindelsen er genetableret. Dermed kan kunderne altid foretage kortbetalinger.
Baggrund om tidsfrister
Forretningerne skal forholde sig til en række tidsfrister i forhold til betalingsløsninger.
Læs mere om fristerne
her
Relevant information
http://www.pbs.dk
Firma
PBS A/S
Lautrupbjerg 10
2750 Ballerup,
Danmark
44 89 74 12
44 89 74 12
http://www.pbs.dk