19/04-10
-
Pressemeddelelse
Flyvende start for internethandlen i første kvartal
I første kvartal af 2010 blev der foretaget i alt 13.131.768 betalinger på internettet med Dankort eller et internationalt betalingskort. Det er en stigning på ikke mindre end 25 % i forhold til samme kvartal sidste år, hvor antallet af betalinger var på 10.488.620.
"Stigningen er sket på trods af den finansielle krise, og i PBS ser vi det som et tydeligt signal om, at danskerne nu for alvor har taget internettet som handelsplads til sig. Internethandelen i dag er spredt over langt flere varekategorier end tidligere, og tallene tyder på, at danskerne i stigende grad føler sig fortrolige med at benytte betalingskort på nettet. Tidligere tiders bekymring om sikkerheden spiller en stadig mindre rolle, og det er med god grund," siger Jens Damgaard, salgsdirektør for Cards i PBS.
Omsætningsstigning
Den samlede omsætning for Dankort på internettet er steget med 2.130 mio. DKK fra 4.775 mio. DKK i første kvartal af 2009 til 6.905 mio. DKK i samme kvartal i år. Stigningen sammenholdt med antallet af handler viser samtidig pæn stigning på mere end 100 kr. i værdien af gennemsnitskøbet fra 542 DKK i 2009 til 647 DKK i år.
Se udviklingen i internetbetalinger
herInden for et par uger offentliggør Dansk e-handelsanalyse de samlede nøgletal for tendenserne i danskernes brug af e-handel.
Følg med i udviklingen på www.ehandelsanalyse.dk
Relevant information
http://www.pbs.dk
Firma
PBS A/S
Lautrupbjerg 10
2750 Ballerup,
Danmark
44 89 74 12
44 89 74 12
http://www.pbs.dk