04/06-10
-
Pressemeddelelse
Positiv trend har bidt sig fast
Endnu engang viser månedstallene over danskernes forbrug på Dankortet en stigning i forhold til sidste år.
De nyeste tal for brugen af Dankort gælder maj måned, og vi kan konstatere, at omsætningen i forhold til samme måned i 2009 er steget med 1,19 mia. danske kroner. Det svarer til en stigning i omsætningen på 4,9 %.
Hvad angår antallet af transaktioner, er stigningen i maj måned i forhold til samme måned sidste år 2.891.658, hvilket svarer til en relativ stigning på 4,0 %. Dermed minder vækstraterne igen om dem i årets første par måneder.
Sammenligner vi med udviklingen i brugen af Dankort fra april måned 2009 til 2010, så var stigningen - primært som følge af en tidlig påske, som gav en ekstraordinær flot marts - kun på 0,8 % på omsætning og 1 % på antallet af transaktioner.
Se oversigt over omsætning og transaktioner på Dankort i vedhæftede PDF
Relevant information
http://www.pbs.dk
Firma
PBS A/S
Lautrupbjerg 10
2750 Ballerup,
Danmark
44 89 74 12
44 89 74 12
http://www.pbs.dk