09/09-10
-
Pressemeddelelse
Ny nordisk betalingsgigant en realitet
I dag præsenteres den nye koncern Nets, der er et resultat af fusionen mellem norske Nordito AS, moderselskabet for BBS og Teller, og holdingselskabet bag danske PBS. Dermed er fusionen af tre førende nordiske virksomheder inden for betalingskort, betalingsløsninger og informationsudveks-ling i en fælles koncern, med samme identitet, en realitet.
Visionen for Nets er at blive en førende nordeuropæisk leverandør af betalings-, kort- og informati-onsløsninger. Fusionen befæster den nye koncerns position som den førende spiller i Norden, hvil-ket er et ideelt udgangspunkt for at skabe yderligere vækst - først i Norden og siden i Nordeuropa.
Adm. direktør i Nets, Rune Fjeldstad, siger: "Vi kan i dag med stolthed præsentere en ny fælles virksomhed, Nets, der med Norden som hjemmemarked vil orientere sig mod Nordeuropa for at skabe yderligere vækst. At vi nu er sammen, frem for hver for sig, gør os til en endnu mere attrak-tiv og konkurrencedygtig leverandør og samarbejdspartner inden for betalingstjenester."
"Internationale virksomheder efterspørger én leverandør, der kan håndtere betalinger på alle de markeder, hvor de opererer. Vores stærke position i Norge og Danmark vil vi værne om, samtidig med at fusionen vil give et afsæt til at få en styrket markedsposition først og fremmest i Sverige," siger Rune Fjeldstad.
Ved etableringen af Nets skaber vi en international virksomhed, der kommer til at danne rammen om en innovativ og attraktiv arbejdsplads for mere end 2.200 højt kvalificerede medarbejdere for-delt på fem lande. Virksomhedsnavnet Nets så allerede dagens lys i foråret 2007, da BBS og PBS sammen stiftede et fælles selskab til håndtering (processing) af korttransaktioner. Dette samarbej-de har siden udviklet sig til en egentlig fusion, og Nets bliver fremover navnet på hele den fælles koncern. Forretningsområdet, der tager sig af finansiel indløsning af betalingskort, fortsætter under navnet Teller som et datterselskab i Nets-koncernen.
Ud over at blive en attraktiv partner for europæiske finansielle institutioner og virksomheder bliver Nets også en stærkere partner for eksisterende kunder. En styrket markedsmæssig platform sær-ligt i Norge og Danmark åbner perspektiver for, at Nets kan understøtte sine kunder endnu bedre end før - nationalt, såvel som på de nordiske og europæiske markeder. Virksomheden vil fortsat fungere som omdrejningspunkt for den fælles udvikling af betalingsinfrastrukturen i både Danmark og Norge.
Hovedkontoret vil blive placeret i Ballerup - med stærke kompetence- og forretningscentre i Oslo samt lokale kontorer i Stockholm, Helsinki, Glostrup, Århus og Tallinn.
Yderligere information Spørgsmål kan rettes til: Søren Winge, Press Manager i Nets: + 45 29 48 26 35.
Om Nets Nets er et af Nordeuropas største selskaber på området for betalinger og betalingssystemer. Koncernen, der årligt håndterer omkring 5 mia. transaktioner, er resultatet af fusionen mellem danske PBS Holding A/S og norske Nordito AS, der før var moderselskab for virksomhederne BBS og Teller. Datterselskabet Teller beholder sit navn og samler alle aktiviteter, der vedrører indløsning af internationale betalingskort.
Relevant information
http://www.pbs.dk
Firma
PBS A/S
Lautrupbjerg 10
2750 Ballerup,
Danmark
44 89 74 12
44 89 74 12
http://www.pbs.dk