Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/03-08   -   Pressemeddelelse

Ny milepæl nået i Nordens hidtil største golfprojekt

Mens det spæde græs fra teesteder, fairways og greens skyder ryg mod de sidste rester af sne på den internationale Robert Trent Jones II bane på Djursland, er der gennemført stiftende generalforsamling for Lübker Golf Club.

"Med oprettelsen af Lübker Golf Club har vi nået en af de helt store milepæle, som Poul Anker Lübker satte sig, da han gik i gang med sit livsværk. Den stiftende generalforsamling er netop gennemført, og den første bestyrelse er blevet valgt blandt deltagere, der fortrinsvis bestod af husejere i Lübker Golf Resort og aktionærer i Lübker Golf A/S", siger Golf Manager i Lübker Golf Club, Carsten Brandt.

Netop den nyetablerede golfklub er en vigtig brik i strukturen for projektet, fordi klubben er bindeleddet mellem den officielle danske golfverden, repræsenteret ved Dansk Golf Union, og Lübker Golf Resort. Resortet adskiller sig i væsentlig grad fra den traditionelle danske golfbanestrukturer på flere måder - ikke mindst ved sin størrelse med 36 golfhuller designet af Robert Trent Jones II, omkring 500 boliger og en samlet salgsværdi på op mod to milliarder kroner.

Lübker GolfIngen i Danmark havde tidligere turdet satse på at bruge boliger som økonomisk lokomotiv for et golfprojekt før Poul Anker Lübker gik i gang med det praktiske arbejde i foråret 2005. Allerede flere år før var idéen opstået under timelange vandringer i det 200 hektar naturskønne område tæt på Århus. At Lübker så rigtigt med både golf, byggeri, kvalitetsniveau og ejerstruktur har tiden mere end bekræftet.

Lübker Golf A/S var eksempelvis en af de første virksomheder, der blev børsintroduceret på den dengang nye First North børs i København. Indtil nu har golfaktieselskabet været minibørsens eneste økonomiske stjernesucces. I en tid med blodige aktiekurser over hele kloden er kursen på aktierne i Lübker Golf A/S steget bemærkelsesværdigt med mere end 50 procent siden emissionen.

Fem-stjernede oplevelser

Rent sportsligt venter der også store oplevelser forude, når banerne i løbet af forsommeren tages i brug. Chefdesigner hos Robert Trent Jones II, Bruce Charlton, erklærede fra første kig på arealet, at det let kuperede terræn var ualmindeligt velegnet til at lade en bane vokse ud af. Andre eksperter, der har haft mulighed for et forhåndskig på banerne, siger, at der er potentiale til noget af det mest udfordrende og oplevelsesbetonede golf i både Danmark og nabolandene.

Hertil kommer den stribe af øvrige fem-stjernede faciliteter, der lægges centralt på området, såsom hotel, wellness center, restauranter, golfakademi med mere.

"Med en ny bestyrelse på plads for Lübker Golf Club har vi fået det organisatoriske fundament solidt forankret på de tre ben, Lübker Golf A/S, Lübker Golf Resort A/S og Lübker Golf Club. Næste milepæl bliver i uge 27, hvor vi holder Soft Opening for medlemmerne. I uge 39 er der Grand Opening, hvorefter også greenfee gæster er velkomne. Det bliver en åbning, der kommer til at give international genklang", siger Carsten Brandt.

På den stiftende generalforsamling, der blev afholdt i caféen i spa- og wellnescenteret Lübker Square, blev følgende valgt til Lübker Golf Clubs første bestyrelse: Kaj Erik Ravn (formand), Torben Larsen (næstformand), Anette Nielsen, Arne Ole Bækgaard, Jesper Damgaard og Niels Opstrup. Suppleanterne blev i rækkefølge Peter Winther og Susi Øhlenschlæger.



Relevant information

http://www.lubker.com


Pressekontakt


Firma

Lübker Golf Resort A/S
Lübker Allé 121
8581 Nimtofte, Danmark

  +45 29164427
  +45 29164427

http://www.lubker.com

Modtag nyheder fra Lübker Golf Resort A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire