Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/09-09   -   Pressemeddelelse

Lübker Golf A/S styrker likviditeten

En netop indgået aftale om bridgefinansiering på ni millioner kroner har styrket likviditetsberedskabet i Lübker Golf A/S.

Siden Per Kærsgaard 14. april i år blev ansat som direktør i Lübker Golf A/S er der arbejdet intenst på at omlægge Danmarks første internationale og flere gange hædrede golfanlæg fra projekt til drift. Direktion og bestyrelse i det fondsbørsnoterede selskab har tidligere meddelt, at der i den sammenhæng blandt andet blev arbejdet på at styrke likviditeten.

Planen har hele tiden været, at der medio september 2009 ville være en løsning, og det er den løsning, der nu er på plads.

Lübker Golf A/S har styrket likviditeten i selskabet med en aftale om bridgefinansiering på ni millioner kroner. Aftalen er indgået med en række finansielle samarbejdspartnere, der også omfatter medlemmer af direktion og bestyrelse. Aftalen er indgået på markedsmæssige vilkår, og den afløses af en mere langsigtet finansiering på et senere tidspunkt.

Lübker Golf A/S åbnede 27. september 2008 og er dermed i fuld gang med sit første egentlige driftsår. Trods markant ændrede vilkår på markedet er de lagte budgetter blevet fulgt, og der har i samtlige sæsonens måneder været en omsætning for greenfee på mere end en million kroner.

Antallet af Company Days har ligeledes oversteget forventningerne.

Med udgangspunkt i de erfaringer som Per Kærsgaard har høstet i de seneste måneder vil der blive foretaget en række justeringer af organisationen, så den bliver tilpasset sæsonen og omlægningen fra projekt til drift. Målet er fortsat - indenfor en årrække - at blive Nordeuropas mest foretrukne golfresort, når både danske og internationale virksomheder skal vælge lokation for Company Days.

Relevant information

http://www.lubker.com


Pressekontakt


Firma

Lübker Golf Resort A/S
Lübker Allé 121
8581 Nimtofte, Danmark

  +45 29164427
  +45 29164427

http://www.lubker.com

Modtag nyheder fra Lübker Golf Resort A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire