Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/03-10   -   Pressemeddelelse

Nedskrivning skal sikre ny millionkapital

Med en usædvanlig regnskabsteknisk aktion vil bestyrelsen for det børsnoterede selskab Lübker Golf A/S sikre ny kapital til færdiggørelse af det unikke golfresort. Transaktionen ændrer intet for husejernes eller golfspillernes rettigheder, uanset om de er aktionærer eller ej.

Bestyrelsen for Lübker Golf A/S meddelte i går fondsbørsen First North, at man havde valgt at nedskrive egenkapital med godt 80 millioner kroner til en ny egenkapital på knap 30 millioner kroner. Det regnskabstekniske indgreb baner vej for en rentabel drift, og giver mulighed for at hente ny kapital. Aktie- og egenkapitalens størrelse tilpasses aktiernes kurs og den reelle markedsværdi.

"Det er ren teknik, og ikke et spørgsmål om prisen for at genopføre et resort i samme kvalitet. Men det er et udtryk for øjeblikkets værdi i markedet, og det betyder, at golfklubben kan leve op til lejeaftalerne omkring anlægget. Nu vil det være mere attraktivt at indskyde ny kapital, der dels kan sikre driften, som ikke vil være overskudsgivende i de nærmeste år, dels sikre at anlægget færdiggøres. Derved stiger værdierne igen", siger Carl Aage Nielsen, der er ny formand for bestyrelsen i det børsnoterede aktieselskab.

Driften samles i ét selskab

I forbindelse med beslutningen om nedskrivning af egenkapitalen på onsdagens bestyrelsesmøde i Lübker Golf A/S overtog den vestjyske forretningsmand formandsposten efter grundlæggeren af Danmarks internationalt mest roste golfresort Poul Anker Lübker. Det glæder Poul Anker Lübker, der vil fokusere på færdiggørelsen af resortet, herunder salg af boliger i landets ubetinget største golfresort.

"Gennem længere tid har jeg plæderet for at samle driften af alle aktiviteterne på golfresortet. Det er imidlertid først nu, at det har været muligt at gennemføre den løsning, og det er sket i en erkendelse af, at det er den bedste mulighed vi har for at bane vejen for en rentabel drift og sikre ny kapital til at færdiggøre alle projekter på resortet. Ved at samle flere selskaber i ét får vi bedre muligheder for at skabe pakkeløsninger og totaloplevelser for gæster på resortet", siger den 49-årige Carl Aage Nielsen, der blev kendt offentligt som grundlægger og udvikler af Midt Factoring.

Selv om det på papiret umiddelbart ser ud som et voldsomt økonomisk tab for især Poul Anker Lübker, så har grundlæggeren en helt anden holdning til de beslutninger, der blev truffet på onsdagens bestyrelsesmøde i Lübker Golf A/S.

Intet ændret for husejere og golfspillere

"På kort sigt kan det virke dramatisk at optage værdien af golfanlægget til alternativ anvendelse, men det er jo kun på papiret, at beløbet tabes, da der fortsat skal spilles golf i verdensklasse på Lübker. Det overordnede formål med transaktionen er at skaffe ny kapital til at sikre en færdiggørelse, og da det er et afgørende mål for mig ville det være tåbeligt at kæmpe imod", siger Poul Anker Lübker.

"For mig har det desuden været afgørende, at der intet er ændret ved husejernes og golfspillernes rettigheder. Nedskrivningen handler om, at kursen rent teknisk tilpasses til den reelle kursværdi. Jeg har fortsat væsentlige ejerandele, og jeg har stor interesse i at færdiggøre projektet. Det her en genvej, som er rigtig god for resortet, specielt på den lange bane".

Poul Anker Lübker mener derfor, at det er positivt, at Carl Aage Nielsen nu sidder i spidsen for bestyrelsen, og han er overbevist om, at den nye formand vil kunne sikre, at der tilføres ny kapital og derved gøre Lübker Golf A/S til en solid spiller i færdiggørelsen.

"Det burde være en win-win situation, for selv om jeg har tabt penge nu, så tror jeg det hele vindes ind på det lange perspektiv. Som en del af den langsigtede løsning skubber jeg nogle aktiver ind som kan være med til at sikre kapitaltilførslen i Lübker Golf A/S.

Dermed forbliver mine ejerandele mere eller mindre uændrede, men der tilføres op mod 25 til 50 millioner kroner i likvider", siger Lübker.

FORSLAG TIL BILLEDTEKSTER:

Carl Aage Nielsen er ny formand for bestyrelsen i det børsnoterede Lübker Golf A/S. Med
posten har han påtaget sig opgaven at sikre ny kapital til drift og færdiggørelse af
projekterne på resortet.

Sammen med den verdenskendte golfbanedesigner Robert Trent Jones Jnr. og Vice
President i RTJII, Bruce Charlton, kunne Poul Anker Lübker ultimo september 2008 glæde
sig over åbningen af resortet, som nu får mulighed for at udnytte en genvej til
færdiggørelse.

Relevant information

http://www.lubker.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

Lübker Golf Resort A/S
Lübker Allé 121
8581 Nimtofte, Danmark

  +45 29164427
  +45 29164427

http://www.lubker.com

Modtag nyheder fra Lübker Golf Resort A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater