Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/09-02   -   Pressemeddelelse

Intermec klar med alt-i-én håndholdt

Råstyrke og robusthed kombineres med stribevis af smarte detaljer i Intermecs nye Color Buddy. Den håndholdte computer har blandt andet indbygget telefon, Bluetooth, trådløst netværk, 2D-imagescanner og farveskærm og giver brugeren ultimativ mobilitet

Intermec Technologies præsenterede mandag 16. september sit seneste udspil indenfor håndholdte PC'er. Intermec 700 Series Color mobile computer - i daglig tale kaldet Color Buddy, fordi den har en uovertruffet farveskærm og helt sikkert bliver din ven - tager et spring ind i teknologiens næste tidsalder og byder på flere forskellige features, der gør din hverdag lettere. Det gælder uanset om du arbejder indenfor transport, med logistik og/eller lagerstyring.

Color Buddy er en alt-i-én håndholdt, der i et flot design giver dig en avanceret scanner, en farveskærm, som kan ses i solskin, og kommunikation via både GSM/GPRS, trådløst netværk (WLAN) og Bluetooth. Color Buddy giver dig dermed den totale mobilitet.

Med Color Buddy har Intermec skabt en komplet kommunikator uden at gå på kompromis med de robuste kvaliteter, som virksomhedens produkter er kendt for. Color Buddy kan for eksempel tåle fald fra op til 1,5 meter, slagregn fra alle vinkler, støv i enhver mængde og meget mere.

Maskinen har en 3,8 tommer stor TFT farveskærm, der er tydelig selv i skarpt sollys. Desuden giver den brugeren endnu flere muligheder på Microsoft Pocket PC platformen end det tidligere har været muligt med håndholdte terminaler.

Color Buddy er født til at arbejde indenfor især detail og industri, hvor andre og mere skrøbelige håndholdte ikke passer ind. Trods batterikraft til op mod 10 timers drift fylder maskinen ikke mere end 20x10 centimeter og vejer fra 483 gram.

Color Buddy passer perfekt ind i trådløse miljøer med de tre integrerede kommunikationsmuligheder, der giver total mobilitet uanset hvor man befinder sig.

For eksempel kan man arbejde i et trådløst netværk med registrering af et varelager. Integreret i Color Buddy er også en imager - en diodescanner - som gør Color Buddy perfekt til trådløs dataopsamling. Efter dataopsamlingen kan man køre på en leveringsrute og være en del af et WAN netværk.

I begge tilfælde kan der gnidningsløst etableres forbindelse til for eksempel en printer via Bluetooth. Imageren kan scanne todimensionelt og kan i den sammenhæng for eksempel benyttes til at fotografere beskadigede pakker. Billederne kan sendes direkte via GPRS-forbindelsen. Forretningsgangene er ikke kun mobile, men også foretaget i realtid.

Fleksibiliteten og funktionaliteten i Color Buddy er sikret med Intels nye X-Scale PXA250 processor (400 MHz) og Microsoft Pocket PC 2002 software med blandt andre Excel, Word og PowerPoint som standard applikationer.

Mulighederne er rummelige nok til at flere applikationer kan tilføjes, så den håndholdte PC kan benyttes, uanset hvordan virksomhedens øvrige systemer ændres.

Om Intermec
Intermec Technologies er en af verdens førende leverandører af produkter og rådgivning indenfor automatisk dataindsamling, mobile computere, scannere, stregkodeprintere og etikettering. Det amerikanske selskab med hovedkontor i Virginia, har dansk kontor i Allerød. Intermec er blandt andet Microsofts OEM Partner of the Year.

Yderligere fotos kan hentes på www.newsline.dk/intermec.

Relevant information

http://www.intermec.com


Pressekontakt


Firma

Newsline A/S
Strandvejen 100
2900 Hellerup, Danmark

  3961 9006
  4015 2215

http://www.newsline.dk

Modtag nyheder fra Newsline A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire