Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/11-02   -   Pressemeddelelse

Novell står fast i usikkert marked

Mens konkurrerende virksomheder har svære tider og går nedskæringer i møde, har Novell haft et glimrende kvartal. Analysebureauet Gartner roser den erfarne innovatør.

Novell har, som en af de første IT-virksomheder, vendt de seneste måneders nedtur og oplever fremgang på flere områder. Ud over et godt kvartalsregnskab oplever Novell også stigende tilfredshed hos sine forhandlere og ros fra analysebureauet Gartner (www.gartner.com/reprints/novell/109261.html).

Novell har ellers som resten af branchen mærket afmatningen og markedets generelle skepsis de seneste mange måneder. Men modsat mange af konkurrenterne, har Novell valgt at holde fast i sin strategi og udvikle nye produkter. Det har givet ros fra analytikerne, der mener, at det er en af de væsentligste årsager til den nuværende fremgang for softwarehuset.

Det er især Novells XML-produkt, DirXML, der har givet anledning til den aktuelle ros fra Gartner. Programmet gør flere forskellige typer programmer i stand til at kommunikere, så administrationen af for eksempel ERP-systemer, brugerdatabaser og mailprogrammer, kan klares fra ét sted. I en rapport fra Gartner, Metadirectory Service Market Magic Quadrant, analyseres producenterne af metadirectories som blandt andet DirXML og deles op i fire forskellige kategorier, nemlig leaders, challengers, visionaries og niche players.

Novell placeres som den første virksomhed i den førende kategori, der rummer producenter, som leverer et godt produkt, har en klar forestilling om markedet og samtidig evner at udbygge sin konkurrenceevne på markedet.

Tilfredshed hos forhandlere
Blandt andet på grund af nye, succesrige produkter som DirXML, oplever Novell også en stigende tilfredshed blandt sine mange forhandlere. Ifølge den seneste undersøgelse foretaget af Computer Reseller News var 39 procent af forhandlerne tilfredse med Novells forhandlerprogram i juli. Dermed er Novell helt i top i gruppen med softwareleverandører.

Leverandørerne af software har indtil juli generelt oplevet en stigende utilfredshed med deres forhandlerprogram. Den tendens er nu vendt hos Novell, bekræfter de seneste undersøgelser.

Tilbage blandt eliten
At Novell for alvor er vendt tilbage til toppen af IT-sektoren, vidner en undersøgelse af de vigtigste og mest populære certificeringer i IT-sektoren om. Undersøgelsen placerer uddannelsen Certified Novell Engineer (CNE) som nummer 10 på listen over de vigtigste certificeringer i kategorien "small solution provider". CNE var for nogle år tilbage en sikker deltager i det fine selskab, men har i nogle år været væk fra listen.

Også den forholdsvis nye Novell certificering Certified Directory Engineer (CDE) er med en 15. plads blandt de vigtigste i kategorien, der rummer IT-udbydere med op til 10 millioner dollar i omsætning.

Årsagerne er ifølge undersøgelsen, at kunderne i modsætning til, hvad IT-udbyderne forventede for nogle år siden, fortsat efterspørger Novells produkter. Desuden har Novell med nye produkter som NetWare 6 og DirXML formået at tiltrække nye og tilfredse kunder.

Relevant information

http://www.novell.dk


Pressekontakt


Firma

Newsline A/S
Strandvejen 100
2900 Hellerup, Danmark

  3961 9006
  4015 2215

http://www.newsline.dk

Modtag nyheder fra Newsline A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire