Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/10-03   -   Pressemeddelelse

Skriv stregkoder uden computer

Intermec's nye EasyCoder PM4i industriprinter tager dig til helt nye højder indenfor udskrift af stregkoder og kan erstatte computere og middleware i industrielle applikationer og miljøer.

Intermec Technologies har netop introduceret EasyCoder® PM4i, som er den nyeste industriprinter i den populære EasyCoder familie af stregkodeprintere. EasyCoder PM4i er skabt til produktions-, distributions- og lagermiljøer, hvor robusthed og hurtig ekspedition er afgørende for produk-tiviteten.

EasyCoder PM4i er en programmerbar fuldstørrelse stregkodeprinter med en opløsning på enten 200 eller 300-punkter pr. tomme og direkte thermo/thermo transfer. Metalkabinettet rummer som standard et solidt metalchassis og har - sammen med andre udvidede løsninger, som for eksempel fuldt integreret Ethernet netværkstilslutning - også Kevlar bælter og Compact Flash hukommelse.

Det er ikke nødvendigt med en computer tilsluttet - PM4i kan arbejde uden. Intermec's Fingerprint teknologi gør printeren til en "smart klient", der evner at eksekvere brugerdefinerede programmer. Programmerne defineres nemt gennem et brugerinterface, der fuldt kan tilpasses den enkelte bruger. PM4i erstatter dermed computerudstyr og middleware, fordi den kan kommunikere med og tillige kontrollere andre industrielle og computerbaserede værktøjer som scannere og andre printere. PM4i kan også fungere som en programmerbar, logisk controller (PLC), der kontinuerligt kontrollerer både udstyr og processer på produktionslinien.

Med et hav af tilslutningsmuligheder kan EasyCoder PM4i nemt indpasses i ethvert arbejdsmiljø. Ethernet, RS-232 seriel og USB tilslutninger er standard. Hertil kommer, at PM4i kan forsynes med ekstra porte som dobbelt seriel og parallel plus industrikoblinger - i kombination og på samme tid - samt EasyLAN trådløst netværk. Det betyder reelt, at man kan benytte op til fem samtidige tilslutningsporte.

Muligheden for at få trådløs forbindelse med EasyLAN ligger i integrationen med en IEEE 802.11b radio, der leverer 128-bit WEP kryptering af de informationer, der sendes gennem netværket til printeren. Intermec's trådløse teknologi giver derfor sikker udskrifts- og netværksinfrastruktur i alle miljøer.

- Udover at udskrive labels i høj kvalitet indeholder EasyCoder PM4i et vigtigt koncept, fordi den som stregkodeprinter bliver et aktivt netværksredskab, der kan styre og håndtere industrielle processer. PM4i kan arbejde i og opdatere værtsdatabaser, fastholde en timing på et splitsekund mellem printeren og fødeenheden, og kommunikere med - og sågar afvikle - yderligere applikationsudstyr. Det er en teknologi, der tager hul på spændende nye applikationer langt over traditionel udskrivning, siger Michael Jensen, Country Manager for Intermec Technologies i Danmark.

Om Intermec
Intermec Technologies er en af verdens førende leverandører af produkter til og rådgivning indenfor automatisk dataindsamling, mobile computere, scannere, stregkodeprintere og etikettering. Det amerikanske selskab med hovedkontor i Virginia, har dansk kontor i Allerød. Intermec er blandt mange hæderfulde certificeringer blevet udnævnt til Microsofts OEM Partner of the Year 2001.

Relevant information

http://www.intermec.com


Pressekontakt


Firma

Newsline A/S
Strandvejen 100
2900 Hellerup, Danmark

  3961 9006
  4015 2215

http://www.newsline.dk

Modtag nyheder fra Newsline A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire