13/12-04
-
Pressemeddelelse
Designpris til Erik Herløws Tegnestue
Blandt 32 indleverede og fem nominerede produkter er Dansk Innovations- og Designpris 2004 tildelt Erik Herløw Design i Hellerup. Prisen er givet for udvikling af Helios - et inspektionsudstyr, som bliver produceret af JLI Vision A/S i Søborg.
Ifølge dommerkomiteen er Helios - og dermed brugen af designere - medvirkende til, at JLI Vision A/S kan fastholde sin førerposition. Markedssegmentet er inden for udvikling og produktion af visionssystemer til glasindustrien.
Erik Herløw Design har med den bevidste udnyttelse af design som værktøj optimeret produktionsudstyret til det krævende arbejdsmiljø. Med den form for innovation, er der skabt bedre vilkår for medarbejderne, produktiviteten er øget og der er skabt merværdi.
Indtil 1. februar kan de indsendte produkter til årets designpris ses på ID-Forum i Tobaksgården i Horsens.
Relevant information
http://www.innodesignpris.dk/index.asp?id=166