Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/03-07   -   Pressemeddelelse

Steen Tinning køber golfbane af Fleggaard

1. marts kunne Steen Tinning sammen med de øvrige ejere af Whole In One-gruppen, der også tæller Golf Management A/S, sætte endelig underskrift på en købsaftale om Benniksgaard Golf Center. Sælger er Fleggaard Holding A/S.

En af Danmarks smukkest beliggende golfbaner, Benniksgaard Golf Center ved Flensborg Fjord, har netop skiftet ejer. Det er Fleggaard Holding, der har solgt den sønderjyske golfbane til Whole In One-gruppen, der også tæller Golf Management A/S, hvor den tidligere professionelle tourspiller Steen Tinning er bestyrelsesformand.

Med købet af Benniksgaard Golf Center ejer det hurtigt ekspanderende golfselskab nu to danske golfbaner. For kort tid siden overtog gruppen Mensalgård Golf i Odsherred, ligesom den er medejer af det helt nye og internationale golfprojekt, der er i gang ved Broholm Gods på Fyn.

"Vi har mange idéer og store ambitioner for Benniksgaard Golf Center. Men det er vigtigt for os at få en solid indsigt i, hvordan tingene fungerer og få input fra medarbejdere, klubben, samarbejdspartnere og de mange gæster, før vi kaster os ud i alt for store forandringer", siger adm. direktør Jørgen Almberg, Golf Management A/S.

"Når vi er færdige med vores analyser og samtaler, vil vi udarbejde en visionsplan for området. Når den har været behandlet af de offentlige myndigheder og fredningsmyndighederne, går vi i gang med føre planen ud i livet."

Dog har de nye ejere allerede ændret lidt ved stedet, idet de har indgået en ny samarbejdsaftale med Benniksgaard Hotel. Aftalen giver helt nye muligheder for både medlemmerne af golfklubben, greenfee spillerne og lokalområdet.

Fokus på forretningen

"Salget af Benniksgaard Golf Center falder helt i tråd med Fleggaards strategi, der skal optimere og fremtidssikre Koncernen. Vi har derfor valgt at koncentrere os om vores kernekompetencer", siger adm. direktør i Fleggaard Holding, Jens Klavsen, der glæder sig over salget til Golf Management.

"Det har været afgørende for os, at finde en køber, der har spændende idéer og visioner for Benniksgaard Golf Center, og som ønsker at udvikle golfcentret til gavn for såvel medlemmer og medarbejdere som hele lokalområdet. Det har vi fundet i Golf Management", understreger Jens Klavsen.

Whole In One-gruppen blev sammen med Golf Management A/S stiftet i 2005. Mens Whole In One skal investere i golfbaner og projekter, er det Golf Managements formål at drive og udvikle golfbaner i Danmark og i udlandet. Ejerkredsen udgør en stærk enhed med bred erfaring indenfor erhvervslivet. Derudover arbejder de to selskaber også tæt sammen med den engelske virksomhed European Golf Design.

"Jeg har brugt megen tid på at gennemgå golfbanen, og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang. Når det sker, så bliver det selvfølgelig i samarbejde med vores engelske samarbejdspartnere European Golf Design", siger Steen Tinning.

Billedtekster:

Benniksgaard_10.jpg:

Fra venstre ses Holger Pedersen, Jens Klavsen og Rikke Clausen fra Fleggaard sammen med to af de nye ejere Steen Tinning og Jørgen Almberg

Tinning_02.jpg:

Den tidligere Europa Tour-spiller Steen Tinning beskæftiger sig stadig med golf, men nu på et mere forretningsmæssigt plan.

Billederne kan frit benyttes ved omtale af ovenstående.

Relevant information

http://www.wholeinone.dk


Pressekontakt


Firma

Newsline A/S
Strandvejen 100
2900 Hellerup, Danmark

  3961 9006
  4015 2215

http://www.newsline.dk

Modtag nyheder fra Newsline A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire