Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/02-11   -   Pressemeddelelse

Ree Golf tilknyttet som første nye PLUS bane

Investering på 50 millioner kroner skal sikre, at Proark golf PLUS sætter nye kvalitetsstandarder for dansk golf. Allerede til maj lanceres Proark golf PLUS bane nummer to.

Torsdag blev første vigtige skridt taget til virkeliggørelse af visionen om Proark golf Plus (PgP). Visionen er blandt andet, at danske golfspillere allerede om to år kun har brug for ét medlemskab for at få adgang til 20 danske golfbaner. Administrerende direktør Asger Bache Jensen fra Proark golf PLUS afslørede, at Ree Golf ved Helsinge i Nordsjælland bliver den første nye Proark golf PLUS bane, der tilknyttes. Dermed kan klubbens cirka 700 medlemmer se frem mod en sæsonstart med mulighed for adgang til i alt syv golfbaner - og adgang til yderligere to til fire baner før sæsonen er slut.

"Nyheden er torsdag meldt ud til golfklubben, som på generalforsamlingen 3. marts vil give medlemmerne en grundig information om de nye muligheder. Ree Golf bliver dermed den første nordsjællandske bane i vores koncept, hvor vi især satser på stærke PgP regioner i Nord- og Midtsjælland, på Fyn og i Århus-området", siger Asger Bache Jensen.

Ifølge planen skal der integreres op til 25 danske golfbaner indenfor de kommende fire til fem år - og altså 20 allerede i 2013. Målet er, at Proark golf PLUS skal tilføre mere værdi til både golfspillerne og banerne i stedet for at springe på den igangværende discountbølge, der vil medføre et blodbad i dansk golf i de kommende år. Til at sikre værdifuld kvalitetsgolf er indhentet ny likviditet på 50 millioner kroner fra private og institutionelle investorer.

De eksisterende seks golfbaner under Proark Golf (to i Skjoldenæsholm, Odense Eventyr, Hjarbæk Fjord, Blokhus Klit og Kalø) er grundstammen i Proark golf PLUS, som nu udvides med Ree Golf. Næste Proark golf PLUS bane bliver ved Ry, som i maj åbner med en helt ny en ni-hullers Pay & Play bane og yderligere 18 huller i foråret 2012.

"Allerede nu har vi aftaler med yderligere tre baner om samarbejde fra i år, og vi får dagligt masser af henvendelser fra golfbaner, der gerne vil deltage. Vi tegner imidlertid ikke aftaler med enhver bane, der henvender sig, for vi ønsker at skabe en ny standard for kvalitet i dansk golf - ikke mindst hvad angår oplevelsen. Også rent geografisk vil vi sikre, at både medlemmer og virksomheder med Company Days, får de bedste oplevelser i de regioner, vi satser på", siger Asger Bache Jensen.

For medlemmerne i en klub under Proark golf PLUS konceptet bliver der ikke umiddelbart forandringer - heller ikke i kontingentet. Men der åbnes for en lang række fordele, mest iøjnefaldende, at der kan spilles på Proark golf PLUS baner. Den større værdi for spilleren er ikke gratis. Men forskellige løsninger viser, at adgang til frit spil på Proark golf PLUS banerne typisk ikke koster mere end det, der ellers betales for to til tre greenfees, så der bliver hurtigt overskud.

---

Forslag til billedtekst:

IMG_4717_Ree_Golf.JPG:
Finansmanden Karsten Ree købte for et par år siden en golfbane i Helsinge, som han allerede havde investeret i for at hjælpe sin familie. Nu bliver Ree Golf første golfbane udenfor Proark golf koncernen, der integreres i det ambitiøse Proark golf PLUS projekt. (FOTO: REE GOLF)

Proark_Skjoldenæsholm.JPG:
Med Proark golf koncernens seks regionale golfbaner, hvor Skjoldenæsholm Golf Center er krumtappen, investeres der nu 50 millioner kroner i konceptet Proark golf PLUS. (FOTO: FRANK UNDALL)

Relevant information

http://www.proarkgolfplus.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Newsline A/S
Strandvejen 100
2900 Hellerup, Danmark

  3961 9006
  4015 2215

http://www.newsline.dk

Modtag nyheder fra Newsline A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire