24/02-14
-
Pressemeddelelse
Verdenspremiere: Din nye caddie er digital
Iværksættervirksomheden Ingenium Golf fra Århus har udviklet en række digitale golfværktøjer, som opfinderen Jacob Markussen selv er med til at vise på stand L9144 ved Dansk Golf Show 2014 i Messe Center Herning.
Nu kan alle golfspillere nemt få deres egen caddie med, når de skal spille golf. Også på deres hjemmebane. Det er ikke en sprællevende af slagsen, der bærer din bag og forstyrrer dig med unødig snak. Men du kan få en digital caddie, som er hamrende præcis, driftssikker og umælende. En, som du undervejs slet ikke behøver at spekulere på er en vigtig del af dit spil.
INGO Digital Caddie er et lille stykke elektronik, der gør dine individuelle køller og jern aktive. Når du spiller en runde husker elektronikken dine positioner på (og udenfor) banen, hvor mange slag du har slået med hvilke køller samt svingrytme og -længde. Alle interessante data opsamles automatisk via elektronik, der er monteret i grippet, hvorfra det sender radiobølger videre til en lille modtager, du lægger i din golfbag.
Efter runden kan du med et snuptag aflevere et elektronisk udfyldt scorekort, og du kan dele det med dine golfvenner, hvis du har lyst. Du har tillige opsamlet masser af statistik, der kan hjælpe dig og din træner til at sikre dig et bedre handicap og/eller nogle mere spændende golfrunder fremover.
"Jeg blev bidt af golf for et par år siden, men det irriterede mig, at jeg skulle udfylde scorekort. Derfor gik jeg i gang med at udvikle forskellige løsninger for at skabe en digital golfrevolution", siger den 27-årige sønderjyde Jacob Markussen, der nu bor i Århus, hvor han er universitetsuddannet cand.scient. IT Produkt Udvikler, ekspert i konceptdesign og udvikling af prototyper.
Allerede nu er det blevet til en stribe forskellige golfværktøjer, som alle er patentanmeldt. Investorer har fattet så stor interesse for potentialet, at der er tilført flere millioner kroner i den første udviklingsfase. Udover den netop færdigudviklede INGO Digital Caddie er der også færdigudviklet en suite af værktøjer til golfklubberne, som en række danske allerede klubber har investeret i - blandt andre Himmerland Golf & Spa Resort, der i august år tager hul på første sæson af European Tour i tre år.
Værktøjerne omfatter blandt andet en digitale baneguide, som er interaktiv med den digitale caddie. Baneguiden er en del af en større løsning, INGO Course Manager (https://vimeo.com/85927769), der sparer klubberne penge og gør livet meget nemmere for administratorer og greenkeepere.
Læs mere om INGO Digital Caddie på www.ingogolf.dk/dc, hvor du også kan tilmelde dig nyhedsbrev. Levering af serieproduceret INGO Digital Caddie hardware og App til smartphones fra ultimo maj 2014.
Relevant information
Fotos i 72 og 300 dpi til frit download
http://bit.ly/INGODC
Pressekontakt
Frank Undall
Journalist, Kommunikationsrådgiver
+45 3961 9006
+45 4015 2215